Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm

Udgivet den 14-05-2024  |  kl. 16:43  |  

Topchefen i den amerikanske centralbank, Jerome Powell, siger, at han venter, at inflationen vil aftage på månedlig basis.

Det siger han i en tale ved et arrangement i Amsterdam tirsdag.

Han siger, at det er nødvendigt med tålmodighed, og at lade de høje renter gøre arbejdet i mangel af fremskridt for inflationen.

- Det kan være, at det tager længere tid, før de restriktive renter virker, siger Jerome Powell.

- Jeg tror ikke, at det næste skridt bliver en renteforhøjelse. Det er mere sandsynligt, at vi vil holde renten i det niveau, den er i nu, siger han ifølge Bloomberg News.

Dermed er Jerome Powell mere eller mindre et ekko af sig selv i forhold til, hvad han sagde i forbindelse med rentemødet den 1. maj.

Om inflationen siger han, at den landede højere i første kvartal, end centralbanken ventede.

- Vi forventede ikke, at vejen ville være jævn, men jeg tror, prisstigningerne var højere, end nogen forventede, siger Jerome Powell.

Centralbankchefen påpeger dog, at han forsat regner med, at inflationen vil bevæge sig mod Federal Reserves mål på 2 pct. i år.

- Jeg forventer, at inflationen vil gå tilbage på månedsbasis til niveauer, der mere ligner de lavere aflæsninger, vi havde sidste år, siger han, men tilføjer, at han ikke er helt så optimistisk nu, som han var tidligere i år.

- Vi bliver bare nødt til at se, hvordan inflationstallene falder ud, siger den amerikanske centralbankchef.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning
08:55 Torm FY: Faldende fragtrater trak overskuddet ned
08:55 Firstfarms: Mulig køber konverterer obligationslån til aktier
08:52 Schouw står mod høj sø på markederne og leverer bedste drift i selskabets historie
08:43 Torm venter tilbagegang i 2025
08:43 Obligationer/åbning: Renten fortsætter op inden ECB-møde tager fokus
08:13 Aktier/tendens: Atter grøn åbning i vente med fokus på rentemelding fra ECB
07:50 Zalando kom stærkere end ventet ud af fjerde kvartal men skuffer lidt på forventninger
07:38 NTG får sænket kursmål hos Nordea efter regnskab
07:36 Råvarer: Oliepriserne stiger trods flere usikkerheder
07:23 H+H får sænket anbefaling af Nordea efter regnskab
07:16 Obligationer/tendens: ECB-møde i fokus efter massive rentestigninger