Amerikansk elbil-producent har udsigt til stigning for niende dag i træk

Udgivet den 10-07-2023  |  kl. 12:43  |  

Den amerikanske elbil-producent Rivian har udsigt til niende dag i træk med optur på aktiemarkedet.

Aktien i Rivian, der blandt andet producerer eldrevne pickups og sportsbiler, stiger med 4,1 pct. i det amerikanske formarked mandag.

Indtil videre har kursridtet siden 27. juni medført et plus på 84 pct., skriver Bloomberg News.

Kursreaktionen tog for alvor fart, da selskabet i sidste uge kunne meddele, at det har leveret flere eldrevne køretøjer i andet kvartal, end markedet havde ventet. Derudover at det også har sendt de første kommercielle produkter uden for USA.

Det tæller blandt andet en ordre på 100.000 el-pickups, som Amazon har bestilt til levering frem mod udgangen af indeværende årti. 300 af dem ventes leveret i Tyskland over de kommende uger.

Amazon er Rivians største kunde og er desuden majoritetsaktionær i selskabet med en ejerandel på 17 pct.

Fredag lukkede aktien i 24,7 dollar efter et løft på 14,3 pct., men aktien ligger dog fortsat 20 pct. lavere set over hele året.

.\\˙ MarketWire

Amalie Dinesen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder