Amerikansk tøjgigant indtager Danmark

Udgivet den 05-09-2000  |  kl. 08:37  |  

København--5. september--NetPosten--Den amerikanske tøjgigant Gap Inc. kommer til Danmark, men der bliver ikke tale om selvstændige butikker. Gaps tre store tøjmærker, Gap, Banana Republic og Old Navy, vil udelukkende kunne købes i eksisterende butikker i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Gap har allerede 3.348 butikker verden over, og antallet af butikker er steget med 22 procent i løbet af de seneste 12 mdr. Skandinavien er det eneste område i verden, hvor Gap bruger agenter.

Udgivet af: NPinvestordk