Amerikansk vrede over "skandaløse" Ørsteds skrottede havvindprojekter

Udgivet den 02-11-2023  |  kl. 06:35  |  
Arkiv: Foto

Ørsted annoncerede natten til onsdag, at energikoncernen vil skrotte udviklingen af to store havvind-projekter, Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2, i delstaten New Jersey.

Og det bliver på ingen måde vel modtaget i det amerikanske.

"Skandaløs" er nøgleordet.

- Dagens beslutning fra Ørsted om at opgive sine forpligtelser over for New Jersey er skandaløs og sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens troværdighed og kompetence, hedder det ganske skarpt i en pressemeddelelse fra New Jerseys guvernør, Phil Murphy.

I sin udtalelse fremhæver guvernøren, at myndighederne i aftalen med Ørsted har sikret sig en kompensation på 300 mio. dollar, hvis ikke det danske selskabs projekter gøres færdige.

- Jeg har beordret min administration til at gennemgå alle rettigheder og retsmidler og tage alle nødvendige skridt for at sikre, at Ørsted fuldt ud og øjeblikkeligt opfylder sine forpligtelser.

Phil Murphys planer om at have 100 pct. ren energi i staten i 2035 er da også umiddelbart blevet skudt til hjørne med Ørsteds beslutning.

Ifølge den digitale nyhedstjeneste Axios er Ørsted nedlukning af de to projekter "måske det skarpeste bevis på de økonomiske forhindringer, der undergraver Det Hvide Hus' håb om en større udbygning af havvind i USA", skriver Bloomberg.

Axios oplyser også, at det er "en kombination af renter, inflation, udfordringer med forsyningskæden med mere, der bremser projekter med havvind."

Kilde: https://www.nj.gov/governor/news/news/562023/approved/20231031a.shtml

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯