Amerikanske banker trak frikort fredag efter hæslig uge

Udgivet den 08-05-2023  |  kl. 07:36  |  

De kriseramte amerikanske banker Pacwest og Western Alliance gik fri af markedets mistillid til sektoren fredag med store stigninger til følge.

Sidstnævnte var torsdag genstand for rygter om, at banken skulle afsøge strategiske muligheder - et rygte, som banken efterfølgende dementerede.

- Financial Times' artikel om, at Western Alliance overvejer et potentielt salg af hele eller dele af forretningen, er kategorisk usand i alle henseender. Der er ikke et eneste element af artiklen, der er sand, skriver banken i en pressemeddelelser og tilføjer:

- Western Alliance undersøger ikke et salg og har ikke hyret en rådgiver til at afsøge strategiske muligheder, fastslås det.

Western Alliance kritiserer videre Financial Times for at gå shortsælgernes ærinde ved at sprede "falske historier" om en ellers "finansielt sund og rentabel" bank.

Aktien steg fredag 49,2 pct. i den ordinære handel og fortsatte videre 0,9 pct. op i eftermarkedet til 27,39 dollar.

Endnu større var fremgangen hos Pacwest, der omvendt har bekræftet, at den undersøger sine strategiske muligheder.

Banken med hovedkvarter i Los Angeles har ifølge Wall Street Journal sidste uge meddelt, at den er i forhandling med potentielle partnere og investorer, og at den vil "gennemgå alle muligheder for at maksimere aktionærernes værdi".

Det sendte fredag aktien op med 81,7 pct. i den ordinære handel, og i eftermarkedet steg bankaktien yderligere 3,1 pct. til 5,94 dollar.

Selv om begge bankaktier fredag genvandt noget af det tabte, er der lang vej til aktiekursen før bankkrisen i USA. Trods en nær fordobling af Pacwest-aktien er den fortsat tæt på 78 pct. lavere end i marts. På samme måde handles Western Alliance også stadig mere end 56 pct. under kursen fra før bankkrisen.

MYNDIGHEDER OVERVEJER IKKE SHORT-FORBUD

Mistilliden til den amerikanske banksektor har øget aktiviteten hos shortsælgere, der satser på, at aktiekurserne skal falde.

Selv om den øgede aktivitet frygtes at puste yderligere til usikkerheden og volatiliteten for bankerne, overvejer de amerikanske børsmyndigheder ikke et forbud, skriver Wall Street Journal.

En talsmand fra Securities and Exchange Commission (SEC) fortalte fredag til avisen, at det "ikke er noget, vi på nuværende tidspunkt overvejer".

Kommentaren følger et forslag fra advokatselskabet Wachtell, Lipton, Rosen and Katz om at forbyde nye korte positioner på pengeinstitutter i 15 dage med henblik på at "give tid for banklovgiverne til at udarbejde en løsning for at genskabe tillid".

Salg af korte positioner i aktier blev under finanskrisen i 2008 midlertidigt gjort forbudt - dog uden større succes, skriver Wall Street Journal.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark