Analyse: Den russiske bjørn er vågnet

Siden Sovjetunionens fald og demokratiets og den fri markedsøkonomis spæde fremvoksen i Rusland, er landet undergået en udvikling fra en sovende kæmpe til igen at tale med stærkere røst i internationale politiske og økonomiske anliggender. Verden skal igen til at vende sig til Rusland som en global hovedaktør.

I kølvandet G8-topmøde i Heiligendamm i Tyskland tiltalte den russiske præsident Vladimir Putin den vestlige verden. Vesten må anerkende den nye økonomiske magtbalance. Sådan lød den kontante melding fra Putin under en konference for omkring 200 virksomhedsledere fra verdens største selskaber, som blev afholdt i St. Petersborg.

Putin udtrykte ønske om at gøre Moskva til et nyt finanscentrum og rublen til et alternativ til de traditionelle valutareserver. Samtidig påpegede han, at verdens økonomiske struktur har ændret sig, og det kræver en ny attitude fra specielt de vestlige lande.

- Det er meget klart, at Rusland efter flere års svaghed er tilbage på sporet, er økonomisk stærkt, og gerne vil have en global politisk og økonomisk hovedrolle, udtalte administrerende direktør i Deutsche Bank, Josef Ackermann til Bloomberg News.

Fra politisk hold er der udtrykt ønske om, at Rusland skal være blandt verdens fem største økonomier i år 2020. Ruslands viceministerpræsident, Sergei Ivanov, fremlagde en ambitiøs 12-års plan, der skal sikre det økonomiske mål. Ivanovs mål er at gøre Rusland mere uafhængigt af deres råstoffer. Hans rival til at efterfølge Putin som præsident, Dmitry Medvedev, ønsker i store træk det samme som Ivanov, og han udtalte i et interview, at Rusland er et magtfuldt land med gode fremtidsudsigter.

Det russiske vækstlandskab

Forudsætningerne for at Rusland kan nå sin økonomisk mål er gode. Den økonomiske realvækst i Ruslands BNP har ligget på over 6 procent siden 2002, og der er ikke umiddelbart tegn på, at væksten bremser op. Rusland vækst skal ses i lyset af deres omstilling fra planøkonomi til markedsøkonomi.

- Sovjetunionens opløsning har på mange måder præget Rusland i tiden efter opløsningen. For det første er Ruslands befolkning knap halvdelen af det tidligere Sovjet. Samtidig gav omstillingen fra planøkonomien til markedsøkonomi store problemer. Produktionen faldt kraftigt, idet produktionsapparatet ikke var gearet til de nye økonomiske spilleregler, og derfor var det nødvendigt at opbygge et nyt, for at kunne blive konkurrencedygtige i en global økonomi, udtaler professor Niels Mygind, centerleder på Center for East European Studies ved CBS, til NetPosten.dk.

Krakket i 1998 og den efterfølgende kraftige devaluering af rublen skabte en bedre konkurrencedygtighed, idet Rusland nu kunne producere egne varer billigere i stedet for at være afhængig af import, hvilket lagde kimen til en høj vækst i industrien i Rusland. Samtidig skete der et skift i det politiske lederskab.

- Boris Yeltsin var langt hen ad vejen i lommen på oligarkerne, men siden 2000, under Putin, er der blevet lagt en anderledes kurs, der både har positive og negative effekter. Under Putin er der blevet taget et opgør med oligarkerne, hvilket har bidraget til større skatteindtægter for staten og større kontrol med landets energiressourcer. Men statens opgør med bl.a. olieoligarken, Khodarkovsky, der nu sidder fængslet i Sibirien, og statens øgede kontrol med især tv-medierne, har især i Vesten skabt en frygt for demokratiet og retssamfundet. På den anden side er der blevet ført en fornuftig økonomisk politik præget af en stram finans- og pengepolitik. I de seneste år har der været en høj vækst på over 6 procent, rublen er stabil, og inflationen er nedadgående. I Putins periode som præsident er levestandarden og forbrugernes købekraft steget kraftigt, og det er nok den væsentligste årsag til hans store popularitet i befolkningen, forklarer Niels Mygind.

Væksten bæres ikke alene af energieksporten

Man kan ikke komme uden om de stigende olie- og gaspriser, der uden tvivl har været med til at lægge et stærkt fundament for den økonomiske udvikling i Rusland. Men det er kun en af de vigtige årsager til Ruslands økonomiske vækst. Væksten skyldes i høj grad også det stigende privatforbrug.

- Rusland har de seneste år oplevet en meget flot og stabil vækst i BNP – gennemsnitligt cirka 7 procent over de seneste fire år. I 2006 var væksten på 6,7 procent. Væksten er drevet af den indenlandske efterspørgsel – især privatforbruget, der bl.a. drives af stigende indkomster blandt forbrugerne. Men investeringerne vokser også ganske pænt. Til gengæld bidrager nettoeksporten negativt. Det dækker over en meget høj importefterspørgsel, udtaler makroanalytiker Charlotte Rahlf fra Jyske Bank til NetPosten.dk.

En anden årsag er Ruslands evne til at undgå en overophedning af økonomien og holde rublen stabil. Det er blandt andet sket ved at penge fra olie- og gaseksport er blevet brugt til at minimere udlandsgælden. Samtidig er en betydelig del af indtægterne blevet placeret i Oliestabiliseringsfonden, i stedet for at blive sendt ud i samfundet.

- Oliestabiliseringsfonden akkumulerer skatteindtægter fra olie, når prisen er over 27 dollars/tønde. I dag indeholder fonden cirka 115 milliarder dollars. Ydermere har Rusland formået at øge overskuddet på betalingsbalancen fra 8,4 procent af BNP i 2002 til 10,9 procent af BNP i 2006. Og det til trods for stærk vækst i importen, udtaler Charlotte Rahlf.

Rusland og BRIK-landene bliver verdens største økonomier

Videre hører Rusland ind under kategorien BRIK-landene, der er en fællesbetegnelse for de stærkeste økonomier i udviklingslandende - Brasilien, Rusland, Indien og Kina. BRIK-terminologien blev, så vidt vides, opfundet af Goldman Sachs i 2003. Hovedpointen er, at landene, der er de største økonomier blandt emerging markets landene, oplever så kraftig vækst, at de hver især i 2050 vil være blandt de seks største økonomier i verden. Emerging markets står i dag for godt 60 procent af verdens samlede vækst, hvor hovedparten deles af Kina og Indien med samlet 40 procent, men også Rusland er godt med.

- Rusland var i 2006, målt på BNP i dollars omtrent på størrelse med Brasilien og Indien. Dog er Kina i en helt anden liga og næsten tre gange så stor som de andre lande. Målt på BNP per capita er Rusland dog det rigeste blandt de fire. BNP pr capita er i 2006 over 8 gange større end i det fattigste land af de fire, Indien og over 3 gange større end i det næstmest fattige, Kina, forklarer makroanalytiker Charlotte Rahlf fra Jyske Bank.

Af BRIK-landenes økonomi vil Kina klart være den største. Af de nuværende G6-lande skønner Goldman Sachs, at det i 2050 kun er USA og Japan, der, målt på BNP, vil være at finde blandt de seks største økonomier. Det betyder så også, at de seks største økonomier målt på BNP, ikke nødvendigvis vil være de rigeste målt på BNP per capita. I 2040 vil BRIK-landene samlet set være større end G6-landene.

Investeringslysten i Rusland er høj

Mange vestlige investorer har tidligere holdt sig tilbage på grund af problemer med statsindgreb og korruption. Men økonomien boomer i Rusland i øjeblikket og mange globale virksomheder investerer nu kraftigt i Rusland. Heriblandt kan nævnes Carlsberg, der høster en stor indtjening og vækst i Rusland.

- Det østeuropæiske marked forsatte den stærke vækst fra de seneste år, og igen er hovedårsagen Baltic Beverages Holding, som er Carlsberg’s vækstmotor, fortæller koncernchef for Carlsberg Niels Smedegaard Andersen i ledelsesberetningen i deres årsrapport fra 2006.

Baltic Beverages Holding, der er et 50/50 joint venture mellem Carlsberg og Scottish & Newcastle, står for næsten 20 procent af Carlsberg omsætning. Baltic Beverages Holding koncentrerer sig om markederne i Baltikum og Rusland. Nettoomsætningen steg næsten 1,4 milliarder kroner til omkring 8 milliarder kroner på et år, hvilket svarer til en stigning på 21 procent. Driftsresultatet steg samtidig