Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig - bliver faktisk positivt

Udgivet den 29-05-2024  |  kl. 10:47  |  
Arkiv: Foto

Der er ikke den store dramatik i, at Ørsted tirsdag indgik et forlig med den amerikanske delstat New Jersey i en sag om de skrinlagte vindprojekter Ocean Wind 1 og 2.

Ørsted skal af med 125 mio. dollar svarende til mere end 850 mio. kr., efter at selskabet i efteråret 2023 valgte at trække sig fra projekterne.

Men pengene er afsat på forhånd - og faktisk en del mere end, hvad det endelige forlig endte på.

Det siger Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen.

- Der bør ikke være noget drama omkring det her, men det er selvfølgelig endnu en påmindelse om, hvor dyrt det her har været for Ørsted, siger Jacob Pedersen til MarketWire.

Ørsted havde på forhånd afsat 300 mio. dollar til myndighedsomkostninger bestående af 200 mio. dollar på en spærret konto og 100 mio. dollar i garanti fra moderselskabet, oplyser Ørsted.

- Det bliver faktisk et positivt datapunkt, fordi man har afsat betydeligt mere, end det man ender med at betale, siger Jacob Pedersen.

Ørsted venter derfor at kunne bogføre et positivt bidrag til pengestrømmene på 75 mio. dollar efter forliget er blevet indgået.

Årsagen til at stoppe projekterne i USA var blandt andet forsinkelser i forsyningskæderne, inflation og stigende renter.

KURSFALD SKYLDES IKKE FORLIG

Ørsted-aktien ligger onsdag formiddag nær bunden af C25-indekset med et fald på 1,1 pct. til 407,80 kr. Aktien åbnede dog helt i bunden af indekset med et fald på mere end 2 pct.

Det skal dog ikke tages som udtryk for, at investorerne frygter for det forlig, der er blevet indgået.

Samlet set er de 125 mio. dollar et lille beløb for Ørsted i den store helhed - også for investorerne.

Det vurderer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Aktien ligger nederst i dagens aktiehandel. Det skyldes formentlig overvejende ikke bøden, men aktiens natur. Ørsted er en af de C25 aktier, som bevæger sig rigtig meget i relation til det relative "styrkeforhold" mellem købere og sælgere på dagen. I dag er der flere sælgere og det trykker aktien ned, skriver Per Hansen i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Rekorden holdt trods massiv nedtur til Ambu
17:29 Ambu taber knap 6 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
17:18 Pandora-aktien lukker ugen rekordhøjt efter 12 dages optur
17:08 Fredagens aktier: Ambu blev rundbarberet og lagde låg på C25
17:02 Fredagens obligationer: Lovende inflationstal fik opmærksomhed i stille marked
16:53 Baltic Dry-indekset falder 0,7 pct. fredag
16:49 Baltic Dry-indekset stiger 4,1 pct. torsdag
16:10 USA: Michigan-indekset steg lidt mindre end ventet i endelig opgørelse
15:44 USA/åbning: Teknologiaktier går til vejrs - rygter løfter Intel
15:02 Parkens FCK får spansk og tyrkisk modstand i Conference League
14:45 Freetrailers vækststrategi giver pote i rekordregnskab - aktien suser i vejret
14:37 Den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål overrasker positivt
14:11 USA/tendens: Plusser på vej med fokus på Dell, Intel og kerneinflation
14:03 Ambu taber over 5 milliarder i børsværdi efter bekymring om vækstudsigterne
13:04 Europa/aktier: Vigtigt indeks sætter rekord trods heftig nedtur til Ambu
12:49 Mærsk-skib i kollision i Australien: To personer er kommet til skade
12:21 Føroya Banki opdaterer de finansielle målsætninger i ny 2026-strategi
12:09 Obligationer/middag: Afdæmpede inflationstal fra eurozonen holder trykket på renterne
12:05 Aktier/middag: Ambus kurslussing tager til i styrke efter vækstbekymringer
11:30 Forbrugerne i eurozonen genvinder købekraft efter laveste inflation i tre år påpeger chefanalytiker