Analytikere: Forsigtige forventninger til 2011

Udgivet den 30-12-2010  |  kl. 06:30  |  

Efter to forrygende år for danske aktier i 2009 og 2010 indtager aktiestrateger en mere forsigtig holdning til 2011. Især jobskabelsen i den vestlige verden og en genopblusning af gældskrisen i Sydeuropa bekymrer, men der er trods alt tro på moderate stigninger til aktierne. Det skriver Berlingske Business torsdag.

- 2011 bliver næppe et lige så godt aktieår som 2010, siger chefanalytiker i Danske Bank Morten Kongshaug til avisen, der venter en stigning i de globale aktier på fem til ti procent i 2011.

Aktiestrateg Henrik Drusebjerg fra Nordea vurderer, at 2011 godt kan blive et vanskeligt år, da alle lande har hver sin dagsorden.

- Det vil gøre det vanskeligt at finde fælles løsninger. Så der kan komme en del usikkerhed med nye valutakrige og måske endda optræk til handelskrige. Men trods dette venter vi en stigning på de globale aktier på 15 procent. Mest i Emerging Markets og mindst i den udviklede del af verden, siger han til avisen.

Hos Jyske Bank tror man ligeledes på stigninger til aktierne i 2011.

- Året 2011 kan blive et udmærket aktieår. Det er ikke baseret på, at den globale vækst eller virksomhedernes indtjening overrasker positivt, men at prisfastsættelsen af aktier er lav i forhold til historikken og andre aktiver, siger Per Hansen, aktiestrateg i Jyske Bank til avisen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:14 USA/tendens: TSMC's stærke regnskab sender indeks tilbage på rekordsporet
13:25 GN-topchef ser AI-netværk blive en fast del af høreapparatudviklingen i fremtiden
13:16 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
13:10 Europa/aktier: Nokia efterladt i kulden - højt humør inden ECB-meddelelse
12:34 Analytiker om Demant: Nedtur fra amerikansk modvind og nedjustering er indregnet i kurs
12:10 Obligationer/middag: Lille rentestigning kører på frem mod nyt fra ECB
11:38 Aktier/middag: Nordea trækker bankerne med op på lysegrøn dag
11:30 Cheføkonom: Fald i europæisk inflation giver grønt lys for rentenedsættelser
11:20 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
11:01 Nordea sætter gang i nyt aktietilbagekøbsprogram efter nye beregninger er på plads
11:00 Eurozonens inflation i september revideres ned til laveste siden april 2021
10:56 Unibrew bør opjustere konservative forventninger spår Danske Bank
10:31 Nordea-topchef er komfortabel med forventninger til 2025
09:49 Novos kursmål sænkes til 1000 kr. fra 1050 kr. hos svenske SHB
09:13 Aktier/åbning: Nordea blæses frem på regnskabdag - Novonesis i fald på analysenyt
09:03 Obligationer/åbning: Renten stiger marginalt frem mod rentemøde
08:48 ECB's rentenedsættelse er så godt som sikker - Jyske Bank har fokus på centralbankchef
08:29 Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne
08:14 Aktier/tendens: Nordea med gode investornyheder i rampelyset - fokus rettet mod rentemøde
07:54 Nestlé nedjusterer efter turbulent periode med svag vækst