Antallet af danske boligejere stiger

Udgivet den 01-12-2017  |  kl. 06:00  |  
København (Foto: Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden.dk

Det er ikke blevet billigere at købe ejerbolig siden 2010, men alligevel er antallet af danskere, der kan kalde sig boligejer, steget siden da. Helt præcist er der siden begyndelsen af indeværende årti og frem til nu kommet 4,5 procent flere med egen bolig til. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I faktiske tal betyder det en stigning på i alt 68.523 boligejere siden 2010. Med undtagelse af et fald på 0,1 procent fra 2013 til 2014 har antallet overordnet set været støt stigende år for år i hele perioden. Og årsagen er en kombination af flere faktorer.

"I takt med at vi bliver ældre, stiger antallet af danskere, og det påvirker også statistikken på boligmarkedet, eftersom perioden, hvor den ældre del af befolkningen bliver i egen bolig, forlænges. Vi bliver med andre ord flere og flere voksne med egen bolig, og det er en del af forklaringen," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Presset til at købe

Dertil kommer boligudbuddet, særligt i byer som København og Aarhus, hvor tilflytningen er stor, og høje lejepriser presser de boligsøgende.

"Markedet for lejeboliger, der er til at betale for folk med en gennemsnitsindkomst, er presset i hovedstaden, hvor lejlighederne er i høj kurs. Vil man bo nogenlunde centralt, er den eneste mulighed i visse områder at købe, men det kræver trods alt, at du har en økonomi med en vis tyngde," siger Birgit Daetz, og fortsætter:

"Tænker man lidt langsigtet økonomisk, hvilket mange heldigvis gør, står det dog hurtigt klart, at de udgifter, der er forbundet med et boligkøb, ofte kan svare sig i længden, når man sammenligner med priserne på lejeboliger. Og nu hvor renten er rekordlav, bliver segmentet af potentielle boligkøbere desuden større, fordi det bliver billigere at låne."

Endnu en faktor, der kan have en effekt, er nybyggeri. Tal fra Boligsiden.dk viser, at antallet af projektsalg stiger. Sammenligner man perioden fra januar til og med august med samme periode sidste år, er salget gået frem med 14 procent.

"Antallet af ejerboliger i Danmark stiger ganske enkelt løbende, og det vil naturligvis også kunne ses i udviklingen i antallet af boligejere over tid," siger Birgit Daetz.

Stigning i antallet af boligejere 2010-2017:

Årstal Antal boligejere i Danmark Stigning i pct. ift. 2010
2010 1.507.326 -
2011 1.550.890 2,9 %
2012 1.558.660 3,4 %
2013 1.562.936 3,7 %
2014 1.561.736 3,6 %
2015 1.565.486 3,9 %
2016 1.570.486 4,2 %
2017 1.575.849 4,5 %

(Data er trukket primo november 2017. Kilde: Danmarks Statistik)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

11:41 Puma i største fald siden 2001 efter skuffelser
11:32 Aktier/middag: Tryg taber pusten efter undervældende årsregnskab i fladt C25
10:46 Rockwool får sænket anbefalingen til "neutral" hos finanshuset On Field
10:42 Ørsted står foran en svært valg mellem at sælge fra eller at rejse ejenkapital mener storbank
10:32 Cheføkonom ser norsk inflation på vej under kontrol: Det er snart tid til lempelser
10:11 Norges Bank vil sænke renten til marts
09:57 Schweizisk GN-rival løftes af roser fra Morgan Stanley: Pc-markedet er nu mere positivt
09:55 Netcompany indgår skatteløsningsaftale i Grækenland til værdi af 70 mio. euro
09:44 Tryg nærmer sig afslutning for tilpasning af industriforretning
09:12 Swedbank er i hopla efter bedre end ventet regnskab
09:12 Trygs topchef om inflationen: Den kommer også til at fylde i 2025
09:10 Aktier/åbning: Tryg straffes for regnskabsskuffelse og trækker C25 med ned
09:07 Vejrskader trak en flig af tæppet væk under Tryg i fjerde kvartal mener Jyske Bank
08:58 DFDS får skåret knap en tredjedel af kursmålet af SEB efter nedjustering
08:56 Obligationer/åbning: Renterne holder stand før norsk rentemøde
08:49 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger
08:44 FLSmidth-konkurrenten Sandvik overgår forventningerne i mineudstyrsdivisionen
08:40 Aktier/tendens: Tryg skuffer med kvartalstal i sløj start på dansk regnskabssæson
07:38 Trygs forsikringsdrift lidt lavere end ventet og investeringer trækker gevaldigt ned
07:37 Ørsted: Overblik over analytikernes sænkede kursmål efter milliardnedskrivninger