Antallet af lånetilbud for juli rammer laveste niveau i 12 år

Udgivet den 14-08-2023  |  kl. 07:50  |  

I juli har realkreditinstitutterne udstedt halvdelen af de lånetilbud, som de gjorde i samme måned året forinden.

Det viser nye tal fra Finans Danmark.

I alt blev der udstedt 12.821 lånetilbud i juli, og det er det laveste tal for en juli måned siden 2011. Gennemsnittet for de sidste 27 år er 31.661 lånetilbud i juli. Ifølge Nordea understreger tallene den lave interesse for at optage eller ændre på realkreditlån.

- Det er især store ændringer i de lange renter, der får antallet af lånetilbud til at eksplodere. Da de lange renter har været forholdsvis stabile de seneste måneder, er det helt naturligt, at antallet af lånetilbud ligger på et meget lavt niveau. De boligejere, der har haft lyst til at konvertere, har i stort omfang allerede gjort det, siger Lise Nytoft, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea.

Finans Danmark oplyser, at det især drejer sig om interessen for lån til nybyggeri af ejerboliger og fritidshuse.

- Siden Ruslands invasion af Ukraine har vi set, at danskernes interesse for lån til nybyggeri har været aftagende. Byggeomkostningerne er steget, og de højere renter har betydet, at det er dyrere at låne. Det kan sammen med den generelle usikkerhed i økonomien have dæmpet danskernes interesse for at afsøge muligheden for at bygge deres drømmebolig, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje