APO-Bank udvider brugen af SimCorp Dimension

Udgivet den 15-02-2006  |  kl. 10:27  |  

Den tyske privatkunde-bank APO-Bank med hovedsæde i Düsseldorf har udvidet sin brug af software-systemet SimCorp Dimension, oplyser SimCorp i en pressemeddelelse.

Banken har brugt SimCorps system siden 2000 inden for bankens handel med egne værdipapirer og ekstern kapitalforvaltning, men nu skal systemet også bruges til bankens depot-forretninger.

Udvidelsen er med til at standardisere bankens IT-infrastruktur med SimCorp Dimension som hovedsystem.

- En efficient IT platform er basis for at tilbyde vores indlånskunder en enestående servise i fremtiden. Vores strategi med at anvende SimCorp Dimension som kernesystemet inden for styring af værdipapirer har igen bestået testen, siger APO-Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder