Aquaporin fastholder prognosen med stejl omsætningsfremgang i sigte

Udgivet den 23-05-2024  |  kl. 08:36  |  
Arkiv: Foto

Vandrensningsselskabet Aquaporin venter en stejl stigning i omsætningen i de kommende kvartaler efter et første kvartal, der bød på tilbagegang på den post.

Omsætningen er i første kvartal reduceret til 6,2 mio. kr. fra 10,9 mio. kr. i den samme periode sidste år.

Det viser handelsopdateringen for første kvartal torsdag morgen.

Driftsindtjeningen, EBIT, før særlige poster har fastholdt niveauet på 23,8 mio. kr. mod 23,7 mio. kr. i de første tre måneder af 2023.

- Vi forventer en kraftig stigning i omsætningen i de kommende kvartaler, mens vi fortsætter vores vækstmomentum, da vi fastholder en stærk omkostningsdisciplin med henblik på at nå rentabilitet i de kommende to-tre år, udtaler Klaus Juhl Wulff, økonomidirektør hos Aquaporin.

Kvartalet er forløbet i overensstemmelse med ledelsens forventninger påpeger økonomidirektøren.

Med en stærk ordrebog for 2024 og god visibilitet fastholdes forventningerne til 2024, der lyder på en omsætning på 90-100 mio. kr. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på minus 75-85 mio. kr.

Kvartalet blev afsluttet med en lille kontantbeholdning på 2 mio. kr., hvor kapitalforhøjelsen i slutningen af april på 172,4 mio. kr. sørger for den fortsatte drift for det underskudsgivende selskab.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Report❯  Shares❯