Aquaporin Q3: Vokser pænt og oppræciserer omsætningsforventninger

Udgivet den 24-11-2022  |  kl. 09:06  |  
Aktie tabel

Vandrensningsfirmaet Aquaporin har øget sin omsætning med 500 pct. i tredje kvartal i forhold til 2021.

Selskabet solgte for 4,2 mio. kr. i tredje kvartal og havde samtidig et driftsunderskud på 22,8 mio. kr.

Det fremgår af en kvartalsopdatering fra selskabet torsdag.

- Omsætningsvæksten understreger selskabets stærke momentum i den kommercielle strategi, skriver Aquaporin.

2022 har især været præget af gode toner ingen for sektorerne drikkevand, industrivand og fødevarer og drikkevarer, og det får selskabet til at oppræcisere forventningerne til omsætningen for året.

For hele 2022 venter Aquaporin nu en omsætning på 23-30 mio. kr., mens forventningsspændet tidligere var større på 20-30 mio. kr.

Forventningerne til indtjeningen er uændret, idet der fortsat ventes et EBITDA-resultat før særlige poster på minus 90-100 mio. kr. og et EBIT-resultat før særlige poster på minus 105-115 mio. kr.

- Aquaporin inside-teknologien bidrog til, at vores kunder gentog ordrer, skriver selskabet.

Det fremhæves, at der er blevet lavet et samarbejde med Danish Aerospace Company, der næste år skal ud i rummet med den dansk astronaut Andreas Mogensen for at teste Aquaporin inside-teknologien på den internationale rumstation.

Tabel for Aquaporins regnskab for tredje kvartal af 2022:

Mio. kr. Q3 2022 Q3 2021 FY 2021
Omsætning 4,2 0,7 8,9
EBITDA -22,8 -17,3 -74,8
EBIT -27,3 -22,1 -131,0
Resultat før skat - - -137,2
Nettoresultat - -6-10 -131,8

Aquaporins forventninger til 2022:

Mio. kr. Ved Q3 2022 Før Q3 2022
Omsætning 23-30 20-30
EBITDA før særlige poster minus 90-100 minus 90-100
EBIT før særlige poster minus 105-115 minus 105-115

.\\˙ MarketWire

Ida Kramhøft Jensen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯