Arbejdsformidlingen svigter de ledige

Udgivet den 09-03-2000  |  kl. 13:02  |  

København--9. marts--NetPosten--Duer ikke - næste! Nogenlunde sådan er LO-sekretær Harald Børstings holdning til Arbejdsformidlingen, efter at have set tallene for den aktiveringsindsats, der er blevet gjort i det første år med tredje fase af arbejdsmarkedsreformen. Regeringen skærpede kravene til de ledige, men lovede til gengæld at hjælpe dem bedre på vej tilbage til arbejdsmarkedet. Sådan er det imidlertid kun i begrænset omfang gået, og nu ønsker LO andre aktører på banen.

Arbejdsmarkedsreformen trådte ind i sin tredje fase for lidt over et år siden. Hovedsigtet med denne fase var dels at udvide udbuddet af arbejdskraft, dels at forbedre de lediges kvalifikationer gennem en tidlig, målrettet og individuel aktiveringsindsats.

En opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser imidlertid, at indsatsen ikke er blevet nær så god, som regeringen lovede.

Da ledige i forbindelse med arbejdsmarkedsreformens tredje fase fik forkortet den periode, de kunne modtage dagpenge, skete det med henvisning til, at Arbejdsformidlingen nu ville sørge for, at den enkelte ledige ville blive aktiveret i mindst 75 pct. af den treårige aktivperiode, som ligger i slutningen af deres dagpengeberettigede periode.

Ser man imidlertid på den gruppe ledige, der overgik til aktivperioden 1. januar 1999, viser det sig, at det kun er 44 pct, der har været aktiveret mindst 75 pct. af tiden. Og en fjerdedel af gruppen har været aktiveret mindre end 20 pct. af tiden.

- Kravet om 75 pct. aktivering gælder for hele den treårige aktivperiode under ét, og derfor kan man naturligvis først gøre endelig status ved udløbet af perioden. Alligevel finder jeg de foreløbige tal helt uacceptable, siger LO-sekretær Harald Børsting.

Han finder det samtidig stærkt bekymrende, at de grupper, der har endnu længere ledighed bag sig, heller ikke får tilstrækkelig aktivering.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:53 Torm-topchef forventer større investorinteresse efter C25-entré
11:34 Obligationer/middag: Renten tager lille hop på stille dag
11:15 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
11:07 Aktier/middag: Topdanmark trækker forsikringsaktier op i surt C25
10:37 Hollandsk storbank stiger på nye målsætninger
09:56 Sampo-topchef fremhæver to grunde til "et helt perfekt match" med Topdanmark
09:39 Jyske Bank ser ingen større effekt på forsikringsmarkedet efter Topdanmark-overtagelse
09:21 Djurslands Bank opjusterer forventningerne efter stærk start på året
09:15 Aktier/åbning: Topdanmark sendes til tops efter købstilbud fra hovedaktionær
09:01 Topdanmarks næstformand om Sampos købstilbud: Bliver stærkere på dansk og nordisk plan
08:48 Obligationer/åbning: Renterne kommer lidt igen i let positivt marked
08:38 Topdanmark overtages af Sampo med stor præmie til aktionærerne
08:26 Aktier/tendens: Topdanmark løber med rampelyset efter købstilbud fra Sampo
07:54 Råvarer: Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina
07:28 Kinas industriproduktion skuffer - men detailsalg bedre end ventet
07:27 Obligationer/tendens: Renterne klar til at kravle op igen efter tungt fredagsdyk
07:18 Torm skal i C25: Nordnet spår god entre med flere forbehold
06:43 Asien: Stort japansk dyk trækker kraftigt ned - fransk uro spøger stadig
06:34 Novo-topchef vil frivilligt vidne for Bernie Sanders' senatskomite
06:32 Valuta: Euro holder sig nær laveste niveau siden 1. maj