Arbejdsminister: Hurtigere indsats for ledige

Udgivet den 05-07-2000  |  kl. 10:00  |  

København--5. juli--NetPosten--Reglerne for arbejdsløse skal ændres så ledige på dagpenge tidligere kan komme i gang med aktivering eller uddannelse. Det siger Arbejdsminister (S) Ove Hygum til Aktuelt onsdag.

- Meningen er at styrke kvaliteten og fleksibiliteten og i mindre omfang fokusere på kvantiteten, siger Hygum, der fremhæver en række eksperimenter i Ringkøbing med en tidligere aktiveringsindsats.

I LO er man dog langt fra begejstret for tanken. I stedet er man bange for at ændringer i reglerne for de arbejdsløse vil tilsidesætte de svageste ledige. Denne bekymring deles imidlertid ikke i DA, hvor man stille sig positiv overfor arbejdsministerens initiativ.

- Den overordnede målsætning om at sætte tidligere ind over for de mennesker, der virkelig har behov, den kan man jo ikke anden end at støtte, så den har vi sympati for, siger konsulent i DA, Erik Simonsen.

Udgivet af: NPinvestordk