Arbejdstilsynet skal behandle sager om mobning

Udgivet den 04-01-2001  |  kl. 14:08  |  

København--4. januar--NetPosten--Arbejdstilsynet har i årevis afvist at behandle sager om mobning på baggrund af et internt notat. Men man overtræder forvaltningsloven, når tilsynet afviser sager om psykisk arbejdsmiljø udelukkende på baggrund af et internt notat. Det slår en afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet fast. Det skriver fagbladet Fællesrådet (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).

- Et internt cirkulære er en instruks til medarbejderne i tilsynet og har ikke lovmæssig karakter. Derfor kan det ikke danne grundkag for en afgørelse, siger advokat Helle Bang Hjorth.

Den konkrete sag, som har affødt afgørelsen, handler om en tidligere statsejet virksomhed, der er solgt til private ejere. Ifølge tillidsmanden har ledelsen chikaneret og lagt psykisk pres på de medarbejdere, der ikke ønskede at opgive deres status som tjenestemænd.

Udgivet af: NPinvestordk