Asien: Aktier falder og futures dykker i slipstømmen fra amerikansk præsidentdebat

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 06:41  |  

De asiatiske aktiemarkeder falder, mens de amerikanske aktiefutures dykker onsdag, efter den vigtige præsidentdebat mellem vicepræsident Kamala Harris og tidligere præsident Donald Trump i USA.

Debatten holder investorerne i kort snor, men hvis synspunktet om, at Wall Street ser Trump som positiv indikator for de finansielle markeder, var det Kamala Harris, der kom bedst ud af debatten.

- Du ville forvente, hvis Trump var vinder, at man ville se en stærk dollar komme ud af dette. Så jeg formoder, at det er den måde, markedet ser på det på. Det er en lille overvægt til Harris, siger chefanalytiker Rob Carnell fra ING i Singapore til Reuters.

De amerikanske renter falder, mens aktiefutures dykker og dollar svækkes i kølvandet på debatten.

Sideløbende ser markedet frem mod onsdagens amerikanske inflationsdata, der kan påvirke størrelsen af den amerikanske centralbanks ventede rentereduktion i næste uge.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,3 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald på 0,4-0,7 pct., når markedet åbner i New York tirsdag eftermiddag.

I Tokyo er presset på aktiemarkedet steget i takt med en styrkelse af den japanske yen.

Onsdag sagde Bank of Japans bestyrelsesmedlem Junko Nakagawa, at centralbanken vil fortsætte med at hæve renten, hvis økonomien og inflationen bevæger sig i overensstemmelse med bankens prognoser.

Nikkei-indekset falder 1,6 pct., og Topix-indekset dykker 1,9 pct.

De kinesiske aktiemarkeder er ligeledes negative.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder 1,4 pct., og Shanghai Composite-indekset og CSI 300-indekset dykker henholdsvis 0,9 pct. og 0,4 pct. 0,6 pct.

I Taipei er Taiex-indekset uændret, mens Kospi-indekset i Seoul falder 0,5 pct.

Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,4 pct., mens Sydneys ASX-indeks falder med samme cifre.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,6
Topix -1,9
Hongkongs Hang Seng -1,4
China Shanghai Composite -0,9
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex 0,0
Sydkoreas Kospi -0,5
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 -0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer