Asien: Amerikanske teknologi-stigninger smitter af

Udgivet den 27-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger i positivt territorium mandag, hvor markedsdeltagerne søger at få lidt af sidste uges tab tilbage i skyggen af fredagens rekord i det teknologitunge Nasdaq-indeks og et generelt positivt Wall Street-marked.

Markedet er dog afdæmpet grundet lukkedag i såvel London som i New York, mens investorerne samtidig afventer flere signaler om amerikansk inflation, og dermed rentemarkedets retning, senere på ugen i form af kerneprisindekset for personligt forbrug (PCE), der er den amerikanske centralbank, Federal Reserves foretrukne inflationsmål.

- Forbruger- og producentprisdata tyder på, at kerne-PCE-inflationen mistede yderligere momentum i april efter en stærk start på året, skriver TD Securities i et notat ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ligger med en stigning på 0,4 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer en positiv åbning i New York efter den forlængede weekend. Indikationerne lyder på kursfald i de tre store aktieindeks på 0,1 pct., når markedet genåbner i morgen, tirsdag.

I Tokyo er der begejstring at spore i slipstrømmen af det positive fokus på de teknologitunge aktier i New York med Nvidia i spidsen.

- Det japanske marked starter med fremgang, da det amerikanske marked så stigninger i teknologiaktierne, siger analytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

Nikkei-indekset stiger 0,3 pct., og også Topix-indekset øger 0,3 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på såvel fastlandet som i Hongkong er med på vognen.

Shanghai Composite-indekset stiger 0,3 pct. og CSI 300 øger 0,3 pct., mens Hang Seng ligger stigning på 0,2 pct.

Taiex-indekset i Taipei stiger 1,2 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 0,6 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et beskedent plus på 0,1 pct.

Dagens topscorer er børsen i Sydney, der står til at lukke med en gevinst på 0,7 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,3
Topix +0,3
Hongkongs Hang Seng +0,2
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex +1,2
Sydkoreas Kospi +0,6
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,1
Sydney ASX 200 +0,7

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Kobberprisen falder til laveste niveau i otte uger efter svage nøgletal fra Kina
17:52 Europa/lukning: Topdanmark tog toppen efter tilbud mens bejleren Sampo blev sendt ned
17:07 Kina kulegraver europæisk svinekød under fortsatte spændinger med EU
17:05 Mandagens obligationer: Renter gør lille comeback efter stort dyk
17:04 Mandagens aktier: Forsikringsaktier blæste til vejrs efter opkøbstilbud på Topdanmark
16:45 Bavarian sender vaccineansøgning til amerikanske myndigheder
15:58 Spar Nord følger trop og sænker renten
15:47 USA/åbning: Politiske bekymringer giver rød start mens Nasdaq jagter spinkel rekord
15:32 Valuta: Euro hænger fast i svækkelse mens politisk uro i Frankrig presser
15:29 ECB's Lagarde holder øje med markederne efter fransk turbulens
14:40 USA/tendens: Teknologi viser igen styrke - Nasdaq jagter rekord i ventet grøn start
14:36 Novos ugentlige insulin bliver lanceret i Canada
13:49 Autodesk har udsigt til grøn dag på børsen efter aktivistinvestors indtog
13:13 Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen
13:04 Mærsk ser mulig påvirkning af fragt efter 24-timers strejker i Bremerhaven og Hamburg
12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri