Asien: Asiatiske aktier trækkes ned af kinesisk uro

Udgivet den 22-03-2024  |  kl. 06:32  |  

Mange asiatiske aktieinvestorer sidder ude på kanten af stolen fredag, hvor en svækkelse af kinesiske yuan katalyserer opkøb fra Kinas store statsejede banker i et forsøg på at bremse svækkelsen og den igangværende kapitalflugt.

Opkøbene beroliger ikke investorernes nerver, og de kinesiske aktier falder i takt med svækkelsen af valutaen og trækker hele den bredere stemning i Asien ned. Kun Tokyo går fri.

- Stemningen er meget skrøbelig i dag, siger aktiechef Wong Kok Hoong fra Maybank og peger på bekymringer om svag indtjening i de kinesiske virksomheder og fortsat modvind for landets ejendomssektor.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,3 pct.

De amerikanske futures indikerer samtidig små stigninger i de tre ledende amerikanske aktieindeks på under 0,1 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

Nikkei-indekset var op at ringe på indeks 41.000 fra start, inden begejstringen blev afløst af nervøsitet med baggrund i både en yen tæt på tidligere interventionsniveau samt den urolig stemning omkring de kinesiske markeder.

- Selvom handlerne tog afsæt i stigningen i de amerikanske aktier, kan forsigtighed over for høje aktiekurser efter de seneste dages stigninger tynge markedet, skriver Matsui Securities i Tokyo ifølge Reuters.

Det japanske aktiemarked har haft fire dages konstante stigning i træk med rekord efter rekord i de toneangivende indeks.

Nikkei 225 stiger 0,2 pct., og Topix-indekset løftes 0,5 pct.

I Kina sender nervøsiteten Shanghai Composite ned med 1,4 pct., og CSI 300 dropper 1,5 pct.

I Hongkong får techaktierne øretæver, efter amerikansk anklage om at den kinesisk chipproducent Semiconductor Manufacturing International Corp "potentielt" har brudt amerikansk lov ved at lave en processor til den sanktionerede telegigant Huawei.

Aktien i chipproducenten falder mere end 5 pct. og trækker de andre tech-giganter inklusive JD.com, Tencent og Meituan markant lavere.

Hang Seng-indeks dykker godt 3,0 pct.

Der bliver også malet med rødt i de øvrige markeder. I Taipei falder Taiex-indekset 0,2 pct., Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,3 pct., hvilket også gælder Kospi-indekset i Seoul.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med et tab 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,2
Topix +0,5
Hongkongs Hang Seng -3,0
China Shanghai Composite -1,4
China CSI 300 -1,5
Taiwan Taiex -0,2
Sydkoreas Kospi -0,3
Indiens BSE Sensex -0,4
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 -0,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal