Asien: Ekstreme kursudsving i Shanghai og Hongkong efter festuge med bulder og brag

Udgivet den 08-10-2024  |  kl. 06:49  |  

De store udsving på de asiatiske aktiemarkeder fortsætter tirsdag, hvor de kinesiske aktieinvestorer på fastlandet kom tilbage fra en ugens fejring af den kinesiske nationaldag med bulder og brag.

Det giver genlyd i såvel Shanghai som Hongkong, der begge har været præget af vilde udsving i morgenens handel.

Det er Beijings aggressive stimuleringstiltag, der spiller over på aktiemarkedet, hvor Shanghais CSI300 indeks åbnede med en stigning på ikke mindre end 11 pct., for siden af blive reduceret til under det halve.

Den omvendte skæbne ramte børsen i Hongkong, der ellers havde taget forskud på begivenhederne under den lange nationaldagsferie, der holdt børserne på fastlandet lukket.

Ved middagstid ligger Shanghai Composite med en stigning på 4,8 pct. og CSI 300 med et plus på 6,1 pct.

Samtidig dropper Hang Seng-indekst i Hongkong med 5,6 pct.

- Jeg tror, at bevægelsen i dag dybest set bare forklarer, at på det kinesiske onshore-marked stiger det til et niveau, som investorerne er komfortable med. Og i Hongkong kan der være tale om en smule gevinsthjemtagning eller break-even-bevægelser, siger økonom Gary Ng fra den franske investeringsbank Natixis i Hongkong ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 1,0 pct.

De amerikanske indeksfutures har svinget tæt om nul, og ved 6.30-tiden indikeres en så godt som uændret åbning i New York senere på dagen.

I Tokyo ser investorerne med nervøsitet på en styrket yen, der giver de store eksportvirksomheder modvind.

Nikkei-indekset dropper 1,3 pct., og Topix-indekset falder 1,7 pct.

Kospi-indekset i Seoul viger 0,4 pct., Taiex-indekset i Taipei falder 0,8 pct., mens Singapores Strait Times-indeks er vendt tilbage til nulpunktet efter et indledende fald på 0,1 pct.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et tab på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -1,3
Topix -1,7
Hongkongs Hang Seng -5,6
China Shanghai Composite +4,8
China CSI 300 +6,1
Taiwan Taiex -0,8
Sydkoreas Kospi -0,4
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200 -0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec