Asien: Elbilproducenter trækker op i let positivt marked - Japan bakker inden rentemøde

Udgivet den 13-06-2024  |  kl. 06:33  |  

De japanske og kinesiske aktier holdes torsdag morgen tilbage i et ellers overordnet positivt asiatisk marked, der er hjulpet på vej af onsdagens lavere end ventede inflationstal fra USA.

Det giver lavere bekymringer om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil holde pengepolitikken stram i meget lang tid endnu, og det er samtidig godt for de rentefølsomme teknologiaktier, der ligger godt til torsdag og er med til at holde markedet oppe.

- Så længe yderligere renteforhøjelser er taget af bordet, kan markedet fortsætte med at søge trøst i det nuværende miljø, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG Asia, til Bloomberg News.

I Japan sendes aktierne dog ned, idet investorerne udviser forsigtighed før rentemødet hos Bank of Japan fredag, ligesom faldende renter efter meldingerne fra USA onsdag rammer finansaktierne.

Nikkei-indekset falder med 0,1 pct., og Topix-indekset bakker 0,5 pct.

I Kina falder Shanghai-indekset med 0,3 pct., og CSI-indekset går 0,4 pct. tilbage.

I Hongkong er der dog fremgang til Hang Seng-indekset, som stiger 0,5 pct. på baggrund af stærke præstationer fra teknologiselskaberne, der nyder godt af de faldende renter.

Og på stort set alle andre større asiatiske markeder er der også moderate plusser at spore.

Fremgang er der desuden også til de kinesiske elbilproducenter, idet analytikere ifølge Bloomberg News vurderer, at den foreslåede ekstratold fra EU er overkommelig for selskaber med en stærk omkostningsstruktur og -kontrol.

Og dem er der flere af i sektoren, lyder det fra analytikerne.

Eksempelvis stiger BYD (Build Your Dreams) med 7,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,1
Topix -0,4
Hongkongs Hang Seng +0,5
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex +1,1
Sydkoreas Kospi +1,3
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI +0,4
Sydney ASX 200 +0,5

Indeksværdi klokken 06.15.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Delivery Hero og Just Eat sendt ned efter bud på konkurrent
17:31 Boozt sendt i vejret af planer om tilpasset kapitalstruktur
17:04 Bavarians markedsværdi steg 2 mia. kr. på bekymring for farligere variant af mpox
17:03 Novo Nordisk flopper med studie med blodtrykskandidat og tager milliardnedskrivning
17:03 Onsdagens aktier: Bavarian sendt på himmelflugt efter ny smitte - Novo dropper forsøg
17:02 Onsdagens obligationer: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
16:12 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
16:07 Bavarian ser Jynneos være fuldt effektfuld mod ny og farligere mpox-variant
16:02 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
15:55 Europæiske sundhedsmyndigheder i opråb: Brug ikke vægttabsmidler af kosmetiske årsager
15:46 USA/åbning: Rentefrygt giver rød start - Fedex og Rivian trodser med himmelflugt
15:03 Valuta: Yen rammer svageste niveau i 38 år
14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt
14:15 Chefstrateg om det franske valg: Forhøjet politisk risiko er den nye virkelighed
12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg