Asien: Frygt for øget protektionisme giver kursfald overalt

Udgivet den 14-03-2018  |  kl. 06:55  |  

De asiatiske aktiemarkeder falder markant onsdag morgen, hvor den amerikanske præsident Donald Trumps fyring af udenrigsminister Rex Tillerson har øget frygten for stigende amerikansk protektionisme.

Trumps tiltag har efterladt investorerne i en tilstand af usikkerhed, med fald i de globale aktier, svækket dollar og rentefald grundet efterspørgsel efter sikre obligationer.

MSCI's brede aktieindeks for Asien-Stillehavs-området uden for Japan falder 0,8 pct.

Fyringen af Tillerson kommer blot få dage efter, at Trumps økonomiske rådgiver, Gary Cohn, der var en stærk fortaler for frihandel, forlod Det Hvide Hus, hvilket styrker investorens usikkerhed om den fremtidige politik.

- Tillerson's afgang har efterladt bekymringer om, at det giver grønt lys til de, som skubber på for at få mere protektionisme, noterer ANZ Bank i et notat til klienter.

Sideløbende forsøger Trump ifølge forlydender at indføre takster på op til 60 mia. dollar på kinesisk import målretter mod teknologi og telekommunikations-sektoren.

I Tokyo falder Nikkei-indekset 0,8 pct., mens det bredere Topix -indeks ligger med et minus på 0,4 pct.

De kinesiske markeder reagerer også negativt trods positive data for detailsalg, industriproduktion og ikke mindst investeringer, der markant overgik markedets forventninger.

Shanghai Composite viger 0,6 pct., mens CSI 300-indekset taber 0,5 pct.

Hongkongs Hang Seng ligger samtidig med et minus på 1,3 pct.

Blandt de øvrige markeder lukker Taiwans Taiex-indeks med et tab på 0,5 pct., Sydkoreas Kospi-indeks og Singapores Strait Times-indeks ligger med et minus på 0,5 pct., og Sydneys ASX-indeks slutter dagen med et tab på 0,7 pct.

Onsdag morgen ligger de amerikanske futures med fald på 0,2-0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,8
Topix -0,4
Hongkongs Hang Seng -1,3
China Shanghai Composite -0,6
China CSI 300 -0,5
Taiwan Taiex -0,5
Sydkoreas Kospi -0,5
Indiens BSE Sensex -0,3
Singapores STI -0,5
Sydney ASX 200 -0,7

Indeksværdi kl. 6.15.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:02

 
0,00%
 
18:09:01

 
0,02%
 
16:50:02

 
0,00%
 
18:09:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder