Asien: Indledende fald vendt til små stigninger - bedste måned siden januar

Udgivet den 30-11-2023  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske børser indledte torsdagens handel i rødt, men har siden fået vendt udviklingen de fleste steder.

Skuffende nøgletal fra Kina for aktiviteten i fremstillingssektoren var fra dagens start med til at give lidt bekymring hos investorerne, men de er siden blevet bedre stemt.

Dermed er der kurs mod en positiv afslutning på måneden, som i øvrigt har været den bedste for de asiatiske aktier siden januar.

I Tokyo ligger det toneangivende japanske indeks, Nikkei 225, i den sene handel 0,2 pct. højere, og Topix-indekset, også i Tokyo, ligger til en stigning i samme størrelsesorden.

Det brede asiatiske MSCI Asia Pacific-indeks er i november steget 7,5 pct.

Udviklingen har været hjulpet på vej af en svækkelse af dollar og et fald i de amerikanske renter, efter at den amerikanske centralbank har signaleret, at den kan være færdig med at hæve renten.

I Japan er Topix-indekset steget mere begrænsede 5,1 pct. i denne måned. Det er første underpræstation for det japanske marked siden juli, skriver Bloomberg News.

I Tokyo stiger torsdag blandt andet rederierne. Kawasaki Kisen Kaisha ligger 3,1 pct. højere, mens Mitsui OSK Lines og Nippon Yusen stiger henholdsvis 1,1 og 1,4 pct.

Det australske ASX-200-indeks stiger med 0,7 pct.

I Taiwan ligger Taiex-indekset 0,1 pct. højere, og det førende indeks i Sydkorea, Kospi, ligger ligeledes 0,1 pct. højere.

Shanghai Composite og CSI 300 oplever også marginal fremgang på omkring 0,1 pct.

Hang Seng i Hongkong ligger derimod uændret.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,2
Topix +0,2
Hongkongs Hang Seng -0,0
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI -0,4
Sydney ASX 200 +0,7

Indeksværdi klokken 05:55.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel