Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
De asiatiske aktieinvestorer forsøger at holde sig på måtten fredag, hvor dagens vigtige data fra det amerikansk arbejdsmarked afventes.
Den amerikanske jobrapport er i centrum som udslagsgivende for størrelsen af den ventede rentereduktion fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der nu fokuserer på beskæftigelsen, mens inflationen er presset lidt i baggrunden.
Og markedet venter af få en umiddelbar reaktion fra centralbanken, da den indflydelsesrige centralbankguvernør Christopher Waller og den lige så indflydelsesrige New York Fed-præsident John Williams begge skal tale kort efter jobrapporten.
MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,2 pct.
De amerikanske aktiefutures har svinget fra at indikere ganske massive kursfald til ved 5.30-tiden at indikere et plus på 0,1 pct. i Dow Jones, et fald på 0,1 pct. i S&P og et drop på 0,4 pct. i teknologitunge Nasdaq, når markedet åbner i New York fredag eftermiddag.
I Tokyo presses de store eksportører af en stærk japansk yen.
Nikkei-indekset viger 0,5 pct., mens Topix-indekset ligger med et minus på 0,9 pct.
Også de kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er negative, men indikationer fra Hongkong er fraværende, da børsen er lukket på grund af en tropisk tyfon, der hærger området.
Shanghai Composite-indekset falder 0,2 pct., og CSI 300-indekset dykker 0,3 pct.
I Taipei stiger Taiex-indekset 1,0 pct., mens Kospi-indekset i Seoul falder 0,9 pct.
Singapores Strait Times-indeks stiger 0,2 pct., og børsen i Sydney står til at lukke med en gevinst i ASX-indekset på 0,4 pct.
Indeks | Udvikling (%) |
Nikkei 225 | -0,5 |
Topix | -0,9 |
Hongkongs Hang Seng | Lukket |
China Shanghai Composite | -0,2 |
China CSI 300 | -0,3 |
Taiwan Taiex | +1,0 |
Sydkoreas Kospi | -0,9 |
Indiens BSE Sensex | -0,5 |
Singapores STI | +0,2 |
Sydney ASX 200 | +0,4 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Asien❯ Market Close❯ Shares❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›