Asien: Investorer læner sig op ad Wall Street

Udgivet den 09-07-2020  |  kl. 06:42  |  

De asiatiske aktier lægger sig i baghjul af Wall Street, der onsdag sendte de amerikanske aktier op.

Den positive stemning fastholdes trods nye coronavirus-nedlukninger, i håb om at den globale stimulusindsats vil give positive udsigter for virksomhederne.

- Den forbedrede stemning synes ikke at være forbundet med nogen specifikke nyheder. Det ser ud til, at investorerne er tilfredse med at handle i snævre intervaller, siger chefstrateg Stephen Innes fra AxiCorp i Sydney til AFP.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan stiger 0,6 pct. De amerikanske indeksfutures peger samtidig på stigninger på 0,1 pct., når New York igen er på banen senere på dagen.

På børsen i Tokyo stiger det toneangivende Nikkei 225-indeks 1,0 pct., og det bredere Topix-indeks øger 0,5 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet fortsætter i samme positive spor, som har præget det meste af ugens handel.

Shanghai Composite stiger 1,0 pct., og CSI 300 øger 1,1 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med et plus på 0,5 pct.

På de øvrige børser følger investorerne den positive tendens. Kospi-indekset i Seoul stiger 0,9 pct., Singapores Strait Times-indeks stiger 0,2 pct., og Taiwans Taiex-indeks ligger med et plus på 0,4 pct.

Australiens ASX-indeks lukker samtidig med en gevinst på 1,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,0
Topix +0,5
Hongkongs Hang Seng +0,5
China Shanghai Composite +1,0
China CSI 300 +1,1
Taiwan Taiex +0,4
Sydkoreas Kospi +0,9
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 +1,3

Indeksværdi klokken 6.15.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Relaterede nyheder