Asien: Japanske aktier stiger i regional handel uden ensartet retning

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder er blandede onsdag, hvor de japanske aktier stiger på baggrund af en svækkelse af yen, mens de kinesiske aktier falder i en regional handel uden ensartet retning.

Den japanske yen faldt til det svageste niveau i 34 år trods Bank of Japans første renteforhøjelse i 17 år i sidste uge. Svækkelsen kom, efter at bankens bestyrelsesmedlem Naoki Tamura forstærkede de lempelige udsigter onsdag og sagde, at centralbanken vil "bevæge sig langsomt, men støt mod en normalisering af pengepolitikken".

Den svækkede yen er positiv for aktiemarkedet i Tokyo, og det trækker hele MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier op med 0,1 pct., mens det uden de japanske aktier falder 0,2 pct.

- Det er en hakkende, retningsløs handel, og det er der en god grund til: Vi har ramt det tidspunkt i kvartalet, hvor rebalancering af kapitalstrømme påvirker markedet, siger strateg Tony Sycamore fra IG Australia i Sydney til Reuters.

Det japanske regnskabsår udløber ved månedsskiftet, og med mange finansielle markeder lukket fredag - inklusiv New York - er det i valutasammenhæng torsdag.

Samtidig afventer investorerne ugens vigtigste data - det amerikanske prisindeks for privatforbrug (PCE) - der fremlægges på en påskelukket fredag.

- Investorerne er forsigtige, da de afventede økonomiske data i den ferieforkortede uge, og søger indikationer om Federal Reserves fremtidige pengepolitiske retning, siger analytiker Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

De amerikanske futures indikerer stigninger i de tre toneangivende aktieindeks på 0,3 pct., når markedet åbner i New York senere på dagen.

I Tokyo stiger Nikkei 225 1,1 pct., og Topix-indekset øger 1,0 pct.

De kinesiske markeder er presset af den stærke amerikanske dollar, der medfører stærkt salg fra udenlandske investorer, selvom data viste, at økonomien gradvist er ved at komme sig.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder 0,5 pct., mens CSI 300 og Shanghai Composite begge dykker 0,4 pct.

I Taipei stiger Taiex-indekset 0,3 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,8 pct., mens Kospi-indekset i Seoul er så godt som uændret.

ASX-indekset på børsen i Sydney står til at afslutte dagen med en gevinst på 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +1,1
Topix +1,0
Hongkongs Hang Seng -0,6
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,5
Taiwan Taiex +0,3
Sydkoreas Kospi 0,0
Indiens BSE Sensex +0,5
Singapores STI +0,8
Sydney ASX 200 +0,5

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal