Asien: Kursfald i fravær af Tokyo- og Hongkong-investorer

Udgivet den 17-07-2023  |  kl. 06:43  |  

Der er kursfald i de asiatiske aktiemarkeder mandag, hvor blandede kinesiske økonomiske data ikke var helt så slemme, som nogle havde frygtet, og derfor reducerer sandsynligheden for større finanspolitisk stimulans fra Beijings side.

Samtidig er der lagt en markant dæmper på aktiviteten, hvilket skyldes fraværet af de japanske investorer for en lokal helligdag samt en tropisk storm over Hongkong, der holder Hong Kong Stock Exchange lukket.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,2 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq på 0,1-0,2 pct., når markedet åbner i New York senere mandag.

De kinesiske markeder peger nedad efter en BNP-vækst i andet kvartal på 6,3 pct. på årsbasis og en stigning i detailsalget i juni på 3,1 pct. - begge dele under det forventede niveau, hvilket klart indikerer, at Kinas post-covid-boom er forbi.

Men samtidig er dataene ikke på et niveau, der skriger på hjælp fra myndighederne.

- Markedet har allerede justeret og sænket forventningerne til stimulus, og vores udgangspunkt er, at der ikke vil komme en væsentlig pakke, siger strateg Carol Kong fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.

Shanghai Composite falder 1,2 pct., techtunge CSI 300 dropper 1,1 pct.

På børsen i Taipei, Taiwan, er der et spinkelt plus i Taiex-indekset på lige over 0,0 pct., mens Kospi-indekset i Seoul dropper 0,4 pct.

Stemningen i Singapore er også småsur, idet Strait Times indekset falder 0,3 pct., mens børsen i Sydney kort før lukketid ligger så godt som uændret.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 Lukket
Topix Lukket
Hongkongs Hang Seng Lukket
China Shanghai Composite -1,2
China CSI 300 -1,1
Taiwan Taiex +0,0
Sydkoreas Kospi -0,6
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 0,0

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA
10:09 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
09:46 Pandoras brandmomentum bag "superstærkt" første kvartal siger Jyske Bank
09:45 Aktier/åbning: Solid GN stignning kan ikke matche fald i Novo og Mærsk
09:20 Ørsted direktør ser første kvartal som vigtigt skridt videre mod nye strategi
09:06 Obligationer/åbning: Fald i internationale renter smitter af i Danmark
09:04 Spar Nord blev hevet op af klart højere renteindtægter i første kvartal
09:03 Alm. Brands forsikringsdrift og grønne markeder trak opjustering i vådt kvartal