Asien: Løftede sanktioner og gode regnskaber sender markeder op

Udgivet den 24-10-2019  |  kl. 06:44  |  

Der hersker overvejende forsigtig optimisme på de asiatiske børser torsdag morgen oven på positive regnskaber fra amerikanske selskaber som Microsoft og Tesla. Desuden har en våbenhvile i det nordlige Syrien løftet risikoappetitten, efter at USA's præsident, Donald Trump, som følge af våbenhvilen har løftet sanktioner mod Tyrkiet, skriver Reuters.

Samtidig forudser den amerikanske storbank JPMorgan Chase, at de japanske aktier går en god tid møde på grund af store tilbagekøbsprogrammer.

I Japan stiger Nikkei 225-indekset 0,6 pct., og holder niveauet, lukker det japanske marked i det højeste niveau i et år. Det brede japanske Topix-indeks stiger 0,4 pct.

De kinesiske markeder ligger derimod med små fald. Shanghai Composite dropper 0,2 pct., og CSI 300-indekset handles ligeledes 0,2 pct. lavere. Hang Seng-indekset i Hongkong stiger modsat 0,5 pct.

Taiex-indekset i Taiwan ligger 0,3 pct. højere, Kospi-indekset i Seoul ligger med et minus på 0,2 pct., og Singapores Strait Times-indeks stiger 0,8 pct.

Sydneys ASX-indeks lukker med en stigning på 0,4 pct.

Futures for de store amerikanske aktieindeks ligger akkurat med små plusser. Mest stiger Nasdaq-futuren, der ligger 0,2 pct. højere.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,6
Topix +0,4
Hongkongs Hang Seng +0,5
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,2
Taiwan Taiex +0,3
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI +0,8
Sydney ASX 200 +0,4

Indeksværdi klokken 6.20.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Relaterede nyheder