Asien: Mest i rødt - Bilproducenter stiger

Udgivet den 22-11-2011  |  kl. 06:41  |  

De asiatiske børser har pilen drejet nedad i tirsdagens handelssession. Den udeblevne budgetaftale mellem Demokraterne og Republikanerne i USA bekymrer investorerne der samtidigt har blikket rettet mod EU-zonen og dets økonomiske problemer.

I Tokyo er der trods et generelt trist marked enkelte lyspunkter. De eksportrelaterede aktier som bilproducenterne oplever pæn fremgang som konsekvens af at den amerikanske dollar er blevet styrket mod yennen. Honda Motor stiger med 1,86 pct. i dagens handel.

Det toneangivende japanske Nikkei 225 indeks handler 0,47 pct. lavere., mens det Hong Kong baserede Hang Seng indeks falder med 0,98 pct.

I Australien falder S&P/ASX 200 med 0,69 pct.

 

Udgivet af: NPinvestordk