Asien-middag: Røde tal over hele linjen

Udgivet den 21-03-2012  |  kl. 05:47  |  

Der ses moderate fald over hele linjen i Asien onsdag, hvor især energi- og råvareproducenterne trækker ned, ovenpå bekymringer om Kinas aftagende økonomiske vækst, hvilket vil skade overskuddet og begrænse forbrugernes efterspørgsel.

Hang Seng-indekset i Hongkong falder onsdag middag 0,4 pct. til 20.804, mens Shanghai-indekset taber 0,5 pct. til 2.366. Det japanske Nikkei 255-index falder 0,6 pct. til 10.084.

Stålproducenterne i Japan falder efter at være gået glip af tirsdagens handel, da der var Japan var lukket grundet den årlige forårsjævndøgnferie, hvor de kinesiske råvareproducenter tabte terræn. Nippon Steel falder 1,7 pct. til 236 yen, mens JFE Holdings falder 2,4 pct. til 1.826 yen.

I Kina falder Industrial and Commercial Bank of China 1,2 pct. til 5,098 HKdollar, mens Agricultural Bank Of China taber 0,65 pct. til 3,54 HK dollar.

I Australien, hvor økonomien især er følsom over for økonomiske forhold hos sin vigtigste handelspartner Kina, falder mineselskaberne efter at BHP Billiton onsdag sagde, at den kinesiske stålproduktion var aftagende. BHP Billiton falder 1,7 pct. til 34,70 australske dollar, mens Rio TInto falder 0,6 pct. til 65,21 australske dollar.

Operatøren shoppingcentre og online-salgssteder David Jones falder 11,0 pct. til 2,42 australske dollar ovenpå en stor nedjustering, hvor selskabet har meddelt, at indtjeningen vil falde 35-40 pct., idet omsætningen fortsat falder tilbage, mens en mindskning af lageret koster på bundlinjen.

Det australske S&P/ASX 200-indeks falder 0,4 pct. til 4.258, mens Indiens BSE Sensex-indeks er nede 0,1 pct. i 17.308.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder