Asien: Nervøse investorer forlænger de globale kursfald

Udgivet den 07-09-2023  |  kl. 06:36  |  

De asiatiske aktier falder igen torsdag og forlænger de globale aktiekursfald, efter at nye tegn på vedvarende inflationspres i USA har forstærket argumenterne for høje renter fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i længere tid.

Det er onsdagens solide data for de amerikanske indkøbschefers syn på aktiviteten i serviceindustrien, der danner baggrunden for vurderingen.

- Dataene ændrer ikke på manuskriptet, men det viser, at krigen mod inflationen ikke er vundet endnu, siger analytiker Kyle Rodda fra Capital.com i Melbourne ifølge Reuters.

Og det er netop effekten på de kommende pengepolitiske beslutninger i Washington, der optager sindene.

- Investorer kæmper nu med implikationerne af dataene, især deres indvirkning på Federal Reserves pengepolitiske beslutninger og retningen for rentesatserne fremad, siger Stephen Innes fra SPI Asset Management ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,5 pct.

Samtidig indikerer de amerikanske aktiefutures kursfald på omkring 0,1 pct. i de tre store amerikanske aktieindeks, når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo er investorerne i syv sind, og trods en fortsat svækkelse af den japanske yen er de ikke meget for at få hænderne op af lommen.

Nikkei 225-indekset falder 0,3 pct., mens Topix-indekset viger 0,1 pct.

De kinesiske investorer har igen et sæt nedslående data at se på, og trods den kinesiske centralbanks, People's Bank of Chinas, fortsatte forsøg på at vende udviklingen, fortsætter afmatningen i Riget i Midten.

De kinesiske handelsdata, der blev offentliggjort tidligere torsdag, viste et fald på næsten 9 pct. i eksporten og et fald på mere end 7 pct. i importen.

Shanghai Composite falder 0,7 pct., og CSI 300 dykker 0,9 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks tager teten med et drop på 1,0 pct.

På de øvrige markeder er der en drop i Taiex-indekset i Taipei på 0,4 pct., i Singapores Strait Times-indeks på 0,3 pct., og i Kospi-indekset i Seoul på 0,7 pct.

ASX-indekset i Sydney ligger med et tab på 1,3 pct. kort før lukketid.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,3
Topix -0,1
Hongkongs Hang Seng -1,0
China Shanghai Composite -0,6
China CSI 300 -0,9
Taiwan Taiex -0,4
Sydkoreas Kospi -0,7
Indiens BSE Sensex -0,2
Singapores STI -0,3
Sydney ASX 200 -1,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur