Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne

Udgivet den 04-12-2024  |  kl. 06:52  |  

De asiatiske aktiemarkeder presses af den politiske krise i Sydkorea, hvor der blev indført militær undtagelsestilstand tirsdag dansk tid, som blev ophævet nogle kaotiske timer senere.

Det har sendt det sydkoreanske Kospi-indeks i tovene, mens forsikringer fra såvel finansministeriet og den sydkoreanske centralbank om massiv likviditetsudpumpning samt sandsynlig valutaintervention til dels har stabiliseret de finansielle markeder.

- Selve undtagelsestilstanden er blevet ophævet, men hændelsen skaber mere usikkerhed omkring det politiske landskab og økonomien. Vi er bekymrede for, at det kan påvirke Sydkoreas kreditvurdering, selv om det er usikkert på nuværende tidspunkt, siger økonom Min Joo Kang fra ING til Nikkei Asia.

Det brede Kospi-indeks i Seoul faldt indledningsvis 2,3 pct., men er siden stabiliseret med et minus på 1,6 pct. Det bringer indekstabet i år op på 7 pct., og gør det til årets dårligst præsterende store aktiemarked i Asien.

Kosdaq-indekset, der er det sydkoreanske svar på amerikanske Nasdaq, falder 2,2 pct.

Det er med til at presse MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan ned med 0,3 pct.

Usikkerheden er med til at lægge en dæmper på andre dele af de asiatiske markeder, hvor japanske Nikkei-indeks stiger 0,2 pct., mens og Topix-indekset dropper 0,2 pct.

De kinesiske markeder går heller ikke helt fri. CSI 300-indekset falder 0,1 pct., og Shanghai Composite stiger 0,1 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 0,3 pct.

Børsen i Taiwan ligger til gengæld med en gevinst på 0,6 pct., hvilket også gælder Singapores Strait Times.

Sydneys ASX 200-indekst har afsluttet dagen med et minus på 0,4 pct.

De amerikanske futuresmarked indikerer stigninger i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2-0,3 pct., når markedet åbner i New York senere onsdag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,2
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng +0,3
China Shanghai Composite +0,1
China CSI 300 -0,1
Taiwan Taiex +0,6
Sydkoreas Kospi -1,6
Indiens BSE Sensex +0,3
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 -0,4

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Trodsede fransk regeringskrise og tunge danske aktiedrop
17:36 Tryg vil flekse muskler i ny strategiperiode med fokus på skala
17:18 Vestas dykker til laveste niveau siden corona: Investorer taber værdi på 12 mia. kr.
17:05 Onsdagens aktier: Tunge Mærsk, Vestas og Carlsberg trak i minus
17:00 Onsdagens obligationer: Meget rolig rente trods skuffende data fra USA
16:33 Amerikanske olielagre faldt langt mere end ventet i sidste uge
16:22 Mindre rente- og dollarfald efter skuffende amerikansk nøgletal
16:07 General Motors nedskriver 5 mia. dollar på sin problemramte kinesiske forretning
15:42 USA/åbning: Stimen ser ud til at fortsætte med årets 56. rekord i sigte
15:36 Direktør i USA's største sygekasse skudt på gaden i New York
15:22 ECB's Lagarde ser svagere økonomisk vækst og usikre udsigter
14:51 ADP-rapporten skuffede lidt i november: USA's arbejdsmarked er dog stadig i god gænge
14:12 USA/tendens: Sigter mod årets 56. rekord for S&P 500
13:26 Novo/Sydbank: Ikke den store overraskelse at Zepbound giver større vægttab end Wegovy
13:12 Coloplast frasælger kerneprodukter i hudplejeforretningen
13:06 Novo sættes til vægs af ærkerival: Wegovy giver mindst vægttab
12:57 Europa/aktier: Trodser fransk regeringskrise og holder lille plus
12:39 Kursfald i NKT giver attraktiv indgangsvinkel for den tålmodige investor mener Danske Bank
12:19 Trygs topchef: Konservatisme har gjort os godt i turbulent periode
12:11 Obligationer/middag: Fortsat dans på stedet