Asien: Sure miner i hele Asien mandag morgen

Udgivet den 05-05-2014  |  kl. 07:02  |  

Der er ikke meget at råbe hurra for på de asiatiske aktiemarkeder mandag morgen, hvor Japan holder lukket.

Så godt som samtlige børser ligger underdrejet efter den negative reaktion på Wall Street fredag trods en overraskende stærk amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

Markederne bliver yderligere negativt påvirket af endnu et sæt sløje fremstillingsdata fra den kinesiske industrisektor, og uden det vigtige japanske marked, der er lukket for en national helligdag, til at trække markedet op, står de resterende investorer tilbage uden speciel lyst til at tage yderligere risiko på bøgerne.

Det toneangivende Morgan Stanley Asia-Pacific-indeks eksklusive Japan ligger med et fald på 0,4 pct. mandag først på eftermiddagen i den centralasiatiske tidszone.

Mens børsen i Tokyo holder lukket, er de kinesiske børser på fastlandet tilbage i fulde omdrejninger efter to dages fejringen af 1. maj.

Den endelige PMI-undersøgelse fra HSBC og Markit Economics viste mandag morgen en aflæsning på 48,1 mod 48,3 i den første aflæsning for små to uger siden. Faldet kom bag på analytikerne der havde satset på en opjustering af de foreløbige data til 48,4.

- Økonomien lider under et relativt svagt vækst-momentum. Det er et strukturelt problem. Økonomien vil fortsat være svag, og decelerationen er ikke slut endnu, forudsiger økonom Yao Wei fra Societe Generale i Hongkong over for Bloomberg TV.

Shanghai Composite falder 0,7 pct. og CSI 300-indekset dropper 1,0 pct., mens Hang Seng i Hongkong, der var åben fredag, falder 1,5 pct.

Blandt de andre asiatiske børser ligger Singapores Straits Times-indeks med et minus på 0,2 pct., og Taiwans Taiex-indeks falder 0,1 pct., hvilket også gælder ASX-indekset i Sydney.

Børsen i Seoul i Sydkorea holder også lukket mandag.

#

Indeks Udvikling (%)

--------------------------------------

Nikkei 225 Lukket

Topix Lukket

Hongkongs Hang Seng -1,5

China Shanghai Composite -0,7

China CSI 300 -1,0

Taiwan Taiex -0,1

Sydkoreas Kospi Lukket

Indiens BSE Sensex 0,1

Singapores STI -0,2

Sydney ASX 200 -0,1

--------------------------------------

#

Indeksværdi kl. 06.25

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Minekoncern steg efter analytikerros i positivt marked
17:03 Fredagens aktier: Mærsk i fremgang sikrede grønt C25 - Penneo steg over 100 pct.
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa sendte renten ned
15:45 USA/åbning: Små plusser holder liv i største månedsplus siden februar
15:39 ECB's Villeroy: Rentenedsættelser bør fortsætte
14:23 NTG køber aktiviteterne i Thortrans under rekonstruktion
14:06 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 4,6 pct.
13:44 USA/tendens: God stemning på halv handelsdag - største månedsplus siden februar i sigte
13:00 Pandora ser stærk slutspurt fra black friday og julesalg: Skal hente 11 mia. kr. for at nå mål
12:57 Europa/aktier: Udsigt til månedsplus trods let mismod - Direct Line fortsætter optur
12:54 Novo nærmer sig vigtige fedmedata: Britisk storbank spår knald eller fald
12:31 Cheføkonom: Dagens europæiske inflationstal taler for en stor rentenedsættelse
12:21 Tidligere Mærsk-topchef skal få Danish Crown ud af krisen
12:21 Carlsberg har afsluttet køb til 5,3 mia. kr. i Asien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter i lavere gear efter inflationsnyt
11:41 Aktier/middag: Rockwool tynget af analyser i lysegrønt C25 - Penneo fordobles efter bud
11:06 Kerneinflationen i eurozonen holder kadencen i november
09:31 Rockwool får sænket kursmål af Jyske Bank efter regnskab
09:14 Aktier/åbning: Penneo fordobles i værdi efter købstilbud fra Visma
09:04 Penneo skyder op ved åbning: Kurs fordobles efter købstilbud