Asien: Tokyo og Shanghai går mod positiv strøm

Udgivet den 05-08-2020  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktier er stærkt blandede onsdag, hvor investorerne i de store markeder foretrækker at hente de seneste dages gevinster hjem inden den amerikanske private jobrapport rammer markedet senere på dagen.

- Efter mere end 830 point i gevinster i de to foregående sessioner, er det japanske marked domineret af salgsordrer, siger senioranalytiker Toshiyuki Kanayama fra Monex i Tokyo ifølge AFP.

MSCI's bredeste indeks over aktier i Asien og Stillehavet uden for Japan stiger 0,2 pct., mens de amerikanske futures peger på et mere eller mindre uændret niveau, når markedet i New York åbner senere på dagen.

I Tokyo falder det toneangivende Nikkei 225-indeks 0,6 pct., og det bredere Topix-indeks viger også 0,6 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er ligeledes negative, idet Shanghai Composite viger 0,3 pct., og CSI 300 dykker 0,4 pct.

Hongkongs Hang Seng-indeks ligger samtidig med et plus på 0,3 pct.

På de øvrige børser følger investorerne en positiv tendens. Kospi-indekset i Seoul og Taiwans Taiex-indeks ligger med plusser på henholdsvis 0,9 pct. og 0,5 pct., og Singapores Strait Times-indeks øger samtidig 0,6 pct.

Australiens ASX-indeks ligger med et tab på 0,5 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,6
Topix -0,6
Hongkongs Hang Seng +0,3
China Shanghai Composite -0,3
China CSI 300 -0,4
Taiwan Taiex +0,5
Sydkoreas Kospi +0,9
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,6
Sydney ASX 200 -0,5

Indeksværdi klokken 5.00.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Relaterede nyheder