Asien: Trump-told sender massiv risikoaversion gennem markedet op til månedsskiftet

Udgivet den 28-02-2025  |  kl. 06:32  |  

De globale aktier er på vej mod den sorteste uge siden midten af december og der er intet til at bøde lidt af tabet i de asiatiske markeder fredag.

Told, told og atter told er overskriften for investorernes flugt fra risiko med storudsalg i det asiatiske teater på februars sidste handelsdag.

MSCI's indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 2,0 pct., mens de japanske aktieindeks falder endnu mere.

USAs præsident Donald Trump sagde torsdag, at den bebudede 25 pct.s told på import fra Canada og Mexico vil træde i kraft fra tirsdag og ikke i starten af april, som han ellers indikerede dagen før.

Samtidig langede han ekstra 10 pct. told på varer fra Kina oven i den allerede gældende 10 pct. told, og forude venter 25 pct. told på varer stort set alle varer fra EU.

- Et marked, der havde reduceret følsomheden over for de seneste toldoverskrifter, har været nødt til at genoverveje den reaktion, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne til Reuters.

De stigende bekymringer om en eskalerende global handelskrig forværrer markedsstemningen på et tidspunkt, hvor de højt prissatte teknologiaktier allerede har fået en mavepuster efter et frasalg i AI-darlingen Nvidia og andre af de højt besungne "Magnificent Seven" mega-cap-aktier på Wall Street, i kølvandet af et solidt, men langt fra champagnebrusende, regnskab fra Nvidia.

Det rammer de mange asiatiske tech-aktier hårdt og i Tokyo rundede Nikkei-indekset et minus på 3,5 pct. inden investorerne besindede sig og stabliserede indeksfaldet på 2,9 pct. Topix-indkset følge godt med ed et tab på 1,9 pct.

I Hongkong falder Hang Seng-indekset falder 2,3 pct., mens blue-chip CSI 300-indekset ligger med et minus på 0,8 pct. og Shanghai Composite falder 0,9 pct.

Børsen i Taiwan ligger kort før lukketid med et drop på 1,9 pct., Kospi-indekset i Seoul dropper 2,7 pct. og Singapores Strait Times viger 0,5 pct.

Sydneys ASX 200-indekst står til at afslutte dagen med et minus på 1,1 pct.

De amerikanske aktiefutures har svinget om nulpunktet gennem morgenen. Ved 6-tiden indikeres en åbning i det brede marked med små stigninger under 0,1 pct. og samme udvikling er at forvente i teknologisegmentet, når markedet åbner i New York senere på dagen.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,9
Topix -1,9
Hongkongs Hang Seng -2,3
China Shanghai Composite -0,9
China CSI 300 -0,8
Taiwan Taiex -1,5
Sydkoreas Kospi -2,7
Indiens BSE Sensex -1,2
Singapores STI -0,8
Sydney ASX 200 -1,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder
08:49 Fransk inflation aftog mere end ventet i februar
08:26 Aktier/tendens: Frygt for handelskrig kan få børserne og Mærsk til at vakle
08:12 Råvarer: Oliepriserne falder - bekymring for global økonomisk tilbagegang tynger markedet