Asien: Usikkerheden breder sig efter ringe Kina-data inden vigtige infaltionstal

Udgivet den 08-08-2023  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger stærkt blandet tirsdag morgen, mens investorerne afventer torsdagens amerikanske inflationsdata.

Samtidig skæves der til endnu et sæt stærkt negative kinesiske handelstal, der igen tænder håb blandt de kinesiske investorer om ny støtte til den falmende økonomi.

- Sommerferiesæson på den nordlige halvkugle og mangel på data får markederne til at træde vand forud for de amerikanske forbrugerpristal torsdag, siger analytiker Tapas Strickland fra National Australia Bank i Sydney ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan viger 0,3 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer samtidig kursfald på 0,2-0,3 pct. i de tre store indeks i New York senere på dagen.

I Tokyo nyder investorerne godt af en fortsat svækkelse af den japanske yen og læner sig samtidig op af en positiv afslutning på Wall Street mandag.

- De japanske aktier begynder med stigninger efter stigning i de amerikanske aktier, og efter Federal Reserve-chef i New York, John Williams, åbenbarede synspunkter om, at Federal Reserve kan begynde at sænke renten, hvis inflationen aftager, siger markedsanalytiker Toshiyuki Kanayama fra mæglerselskabet Monex i Tokyo i et notat ifølge AFP.

Nikkei 225-indekset stiger 0,3 pct., og også Topix-indekset øger 0,3 pct.

På de kinesiske markeder er investorerne lidt mere tilbageholdende efter endnu et sæt ringe eksportdata, der med mere end 14 pct. viser det største fald i afskibningen af varer siden de tidlige dage af pandemien i 2020.

Det tænder håb om økonomisk stimulans fra Kinas centralregering til at genoplive den flade udvikling i økonomien. Mindre foranstaltninger til at hjælpe ejendomsmarkederne er allerede blevet leveret gennem de seneste fjorten dage, men der er hidtil ikke skitseret nogen bredere stimulans.

- Mens de afventer ildevarslende tegn på deflation, er markederne splittet mellem økonomisk sortsyn og håb om rungende stimulus, der er designet til at kickstarte Kinas vækst, skriver økonomer fra Mizuho Bank i Tokyo ifølge AFP.

Og selv om der skulle komme nye tiltag fra Beijing, er effekten usikker.

- Vi er dog ikke overbeviste om, at Beijings stimuleringsbestræbelser vil opnå det tilsigtede 'løft' for den stadig kæmpende økonomi, noterer Mizuhos økonomer.

Shanghai Composite er uændret, mens CSI 300 stiger 0,1 pct. Hang Seng-indekset i Hongkong ligger samtidig med et minus på 1,4 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,3
Topix +0,3
Hongkongs Hang Seng -1,4
China Shanghai Composite 0,0
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex -0,7
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,1
Sydney ASX 200 +0,1

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering