ASML dykker trods positivt regnskab: Markedet frygter amerikanske restriktioner

Udgivet den 17-07-2024  |  kl. 09:29  |  

Den hollandske leverandør af udstyr til mikrochipproducenter ASML sendes onsdag nedad trods en overbevisende ordreindgang i andet kvartal.

Selskabet, der har nydt godt af den store efterspørgsel på kunstig intelligens, falder ikke desto mindre 5,5 pct. til 931,50 euro efter godt en halv times handel.

Det er frygten for, at ASML's kinesiske forretning kan blive negativt påvirket af sanktioner fra USA, der ønsker at begrænse den kinesiske regerings adgang til avanceret teknologi som kunstig intelligens.

- Den geopolitiske vinkel vil dog sandsynligvis være mere i fokus i dag end resultaterne, da Bloomberg rapporterer, at USA vil pålægge ASML yderligere restriktioner, vurderede Andrew Gardiner fra Citi i en kommentar forud for børsåbningen ifølge Bloomberg News.

Dertil var ASML's forventninger til tredje kvartal noget svagere, end analytikerne havde regnet med. ASML's salgsudspil lyder på 6,7-7,3 mia. euro i tredje kvartal mod konsensus i markedet på 7,5 mia. euro.

Til gengæld var det hollandske selskabs andet kvartal væsentligt bedre end ventet. Ordreindgangen var i andet kvartal på 5,57 mia. euro, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 4,41 mia. euro.

I de tre måneder omsatte ASML for 6,2 mia. euro sammenlignet med 5,3 mia. euro i samme periode sidste år, og nettoresultatet steg til 1578 mio. euro fra 1224 mio. euro.

Dertil har ASML annonceret et kvartalsudbytte på 1,52 euro per aktie.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

13:22 Aktierådgiver: Nvidia-regnskab har utrolig stor betydning - resultaterne kan sprede sig til andre vækstaktier
13:12 Novos ærkerival sælger vægttabsmidlet Zepbound med rabat på op til 50 pct.
12:32 Genmabs partner får udvidet godkendelse til lungekræftmiddel i EU
11:42 Carlsberg kan lande flere Pepsi-kontrakter med overtagelse af Britvic spår Danske Bank
11:32 Obligationer/middag: Renten stiger en smule sammen med aktierne
11:29 Aktier/middag: Bavarian og Carlsberg til tops i grønt marked
09:44 Green Hydrogen fordobler omsætningen men ser udfordrende marked
09:35 Lundbeck får løftet kursmålet hos svensk børshus
09:32 Greenmobility ser overskud senest i 2025 efter exit fra Belgien
09:17 Aktier/åbning: Bavarian topper i positiv dansk aktiestart
09:12 Greenmobility fastholder nyligt løftede forventninger for 2024
09:06 Oliekartels produktionsløft kvitteres med sænkede prognoser fra børshusene
08:54 Danskernes opsparing i banken tæt på rekord
08:38 Vestjysk Bank indgår låneaftale til refinansiering af supplerende kapital
08:36 Obligationer/åbning: Stille dansk rentestart forud for amerikansk forbrugertillid
08:36 Aktier/tendens: NNIT og Green Hydrogen i fokus efter regnskaber
08:27 Tyske vækstkvaler bekræftet: Økonom ser ikke tegn på bedring resten af året
08:07 Bavarian Nordic får godkendt koppe- og mpox-vaccine i Singapore
07:38 Råvarer: Oliepriserne står i stampe efter flere dages stigninger
07:34 Kinesisk oliegigant stiger efter rekordregnskab