ATP-investeringer kastede 4,5 milliarder af sig i første kvartal

Udgivet den 25-04-2024  |  kl. 09:49  |  

Alle danskeres pensionskasse, ATP Pension, har nydt godt af de stigende aktiekurser i årets første tre måneder.

Selskabet har i en pressemeddelelse gjort investeringsmæssig status over første kvartal.

Porteføljen har givet et afkast på 4,5 milliarder kroner før skat, hvilket svarer til et afkast på 4,2 procent.

Ifølge ATP er det både danske og udenlandske aktier, der har trukket afkastet i den rigtige retning.

Til gengæld har stigende renter betydet, at renteafdækningsporteføljen, der skal sikre, at pensionsgarantierne kan overholdes, gav et negativt afkast på 4,3 milliarder kroner som følge af lavere obligationskurser.

- Rentebevægelser vil altid påvirke størrelsen af ATP's formue, men afgørende for vores medlemmer er det, at deres pensioner er uforandrede, siger Martin Præstegaard, der er administrerende direktør i ATP.

ATP's samlede formue lyder på 710 milliarder kroner, hvoraf pensionsforpligtelser udgør 564 milliarder kroner.

Det såkaldte bonuspotentiale, som danner grundlag for eventuelt at forhøje pensionerne på sigt, udgør 108 milliarder kroner.

Det er også her, at investeringsafkastet ryger hen, så det kan blive geninvesteret.

ATP - som står for Arbejdsmarkedets Tillægspension - blev stiftet i 1964 som supplement til den skattebetalte folkepension.

Alle lønmodtagere og deres arbejdsgivere indbetaler til ATP, som kan udbetales, når man går på folkepension.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning