Avis: Lundbeck har recepten mod patentbyrde

Udgivet den 23-04-2012  |  kl. 04:15  |  

Halvdelen af Lundbeck omsætning er bundet op på produkter der har patentudløb indenfor fem år, men har strategien på plads, skriver Børsen mandag morgen.

Lundbeck der blandt andet sælger medikamenter til behandling af depression, Alzheimer, Parkinson, skizofreni og epilepsi har flere potentielle storsællerter i pipelinen, hvor lægemidlet Lu-AA21004, der er en efterfølger til antidepressivet Lexapro/Cipralex, er det produkt der satses mest på.

- For alle lægemiddelfirmaer er det en sejr at kunne udvikle en blockbuster. At gøre som Lundbeck, der udviklede en efterfølger til Cipramil i Lexapro, der nu er guldstandard inden for depressionshandling, er dobbeltgodt, og kan vi gøre det en gang til, så er det jo en fantastisk bedrift, siger Mats Pettersson til Børsen.

I løbet af andet kvartal i år afslører Lundbeck data fra afgørende studier med Lu-AA21004 og beslutter, om der er grundlag for en markedsføring af produktet. Lundbeck har selv estimeret et salg på 5-10 mia. kr. for LuAA21004, hvis det godkendes, skriver avisen.

Ud over traditionelle CNS produkter, dvs. lægemidler til sygdomme i centralnervesystemet, har Lundbeck også kastet penge og arbejdsindsats ind på slagtilfælde og alkoholafhængighed. Selincro, der dæmper alkoholikeres drikketrang er under registrering, mens Desmoteplase er nået til den sene udviklingsfase, skriver avisen.

- Vi har nu en pipeline, som er bred og diversificeret, og med japansek Otsuka har vi skabt en tillægsforretning, så sandsynligheden for at lykkes er højere, men vi er også forberedte på, at visse ting ikke går, som vi planlægger, siger Mats Pettersson til børsen. 

Udgivet af: Aktiefokus