Baggrunden for Carli Gry Internationals overtagelse af Peak Performance

Udgivet den 16-03-1998  |  kl. 15:53  |  

København--16. marts--NetPosten--Mærketøjsfabrikanten Carli Gry International kom mandag med et overtagelsestilbud på den svenske tøjfabrikant Peak Performance. Carli Gry begrundede tilbuddet med følgende forhold:

*En overtagelse af Peak Performance vil sikre Carli Gry en strategisk position i det voksende sportsbeklædningssegment.

*Carli Gry er i stand til at styrke Peak Performances internationale ekspansion ved at lade denne understørre af Carli Grys tilstedeværelse på 20 markeder i Europa og Canada.

*Ved en sammenlægning af de to selskaber forventer Carli Gry fra 1999 at kunne bringe Peaks relative indtjening tæt på Carli Grys niveau

*Det er ledelsens vurdering, at de to virksomheder passer godt sammen, og de to virksomheder vil kunne integreres på relativt kort sigt.

Udgivet af: NPinvestordk