Bang & Olufsen kunne sælger mere gennem Power - men vil ikke

Udgivet den 18-12-2019  |  kl. 21:05  |  

B&O kunne sælge langt flere produkter gennem elektronikkæden Power. Men det passer ikke til B&O's strategi. Det skriver netavisen Finans.

Der er masser af efterspørgsel på B&O's produkter i Power. Elektronikkæden får bare ikke lov til at indfri den, siger Powers administrerende direktør, Jesper Boysen, til Finans.

Han forstår ikke, hvorfor han kun må sælge udvalgte lydprodukter fra designklenodiet B&O, men derimod må se langt efter fjernsyn og flere højtalere på hylderne i hans butikker.

- Det er simpelthen ude af trit med udviklingen, og det er en af de største årsager til, at de ikke helt sælger det, de skal - i hvert fald her i Danmark, siger Jesper Boysen.

En del af B&O's strategi er at sælge en række produkter eksklusivt gennem egne forhandlere, og derfor må kæder som Power og Elgiganten undvære varerne i deres sortiment. En strategi, Jesper Boysen er uforstående overfor.

- Det er rigtig ærgerligt, for vi har efterspørgsel på det. Når kunderne står i Power og kigger på vores sortiment, kan vi vise alle de kendte mærkevarer inden for tv. Men vi kan ikke vise B&O, siger han.

B&O måtte tirsdag aften atter nedjusteret sine forventninger, og dermed lagt til rækken af skuffelser, som også omfattede hele tre nedjusteringer i det forrige regnskabsår.

Koncernen regner nu med et fald i omsætningen i regnskabsåret 2019/20 på 13 til 18 pct. mod tidligere en prognose om en "encifret vækst" i forhold til en omsætning på 2838 mio. kr. i 2018/19 - efter et fald på 13,6 pct.

/ritzau/FINANS

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

09:47 Siemens Energy sendes i rekord efter løft af mellemlang prognose
09:39 Lundbeck belønnes for nyt stærk kvartal og endnu en opjustering
09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA
08:26 Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår
08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi
07:00 Tryg får sat kursmålet op med 5 pct. af amerikansk børshus
06:47 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
06:34 Blandet og uens retning blandt Mærsks konkurrenter i Asien
06:34 Mac Baren redder Scandinavian Tobaccos toplinje - bedste kvartal nogensinde, siger topchef
06:34 Chef for Scandinavian Tobacco: Branche er under pres - opkøb skal drive væksten
06:32 Valuta: Investorer puster ud efter dollar- og kryptostyrkelse
06:32 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata