Bankansatte rådgiver i blinde

Udgivet den 04-07-2009  |  kl. 11:22  |  

I en stor rundspørge blandt 1.200 bankrådgivere indrømmer næsten hver tredje - 29 procent - at de har ydet rådgivning om et investeringsprodukt, som de ikke selv har forstået tilstrækkeligt.

Og næsten hver anden siger, at de er usikre på, om de generelt ved nok om bankernes komplicerede investeringsprodukter, til at de kan arbejde med dem.

Det skriver Politiken.

Næstformanden for de bankansatte i Finansforbundet, der står bag undersøgelsen, er foruroliget:

- Det er et overraskende stort antal, og det er ikke i orden. Det er vores opfattelse generelt set, at rådgivningskvaliteten er høj, men det her viser, at vi har et alvorligt problem, siger Michael Budolfsen. Undersøgelsen handler om de såkaldte strukturerede produkter, hvis udbredelse er eksploderet på få år. ¨

Udgivet af: NPinvestordk