Bankchefers løn skjules

Udgivet den 08-03-2010  |  kl. 06:20  |  

De sidste års ramaskrig over eksorbitante lønninger i banksektoren har ikke formået at lokke de danske pengeinstitutter til åbenhed om topchefernes aflønning. Kun tre af de ti største pengeinstitutter i Danmark offentliggør de enkelte direktionsmedlemmers løn i deres årsrapport. Det viser en gennemgang af de seneste regnskaber, skriver Jyllands-Posten.

Danske Bank, Sydbank og Amagerbanken oplyser åbent om topledelsens aflønning. For Sydbank er det første gang, mens Danske Bank har gjort det i flere år

Jyske Bank følger sin tradition for at gøre tingene på sin egen måde. Her får aktionærer og kunder kun besked om, at den samlede direktion tjente 19,9 mio. kr. sidste år, og at der var fem direktører en del af året.

Nordea oplyser kun topchef Christian Clausens løn.

De topchefer hvis løn oplyses er:

Danske Bank:Peter Straarup 8,6 mio.

Sydbank:Carsten Andersen 4,0 mio.

Amagerbanken:Jørgen Brændstrup 6,2 mio.

Nordea AB:Christian Clausen 8,1 mio.

Udgivet af: NPinvestordk