Banker fører an i solide japanske aktiestigninger

Udgivet den 25-06-2024  |  kl. 09:02  |  

Det har været en god tirsdag for det japanske aktiemarked og i særdeleshed for de japanske finanskoncerner.

Det store brede japanske indeks, Topix, lukkede tirsdag 1,7 pct. højere, og blandt de forskellige undersektorer var finans den klare højdespringer med et plus på 3,4 pct.

Af de 11 undersektorer var det kun it, der endte i minus, efter at de amerikanske teknologiaktier mandag var under pres på børserne i New York.

Blandt de japanske finansaktier var Mizuho Financial Group den bedst præsterende med en stigning på 4,2 pct.

Derudover steg Mitsubishi UFJ Financial, og Sumitomo Mitsui Trust Holdings henholdsvis 3,9 og 3,7 pct.

Der er som sådan ikke noget nyt fremme om de japanske banker tirsdag, men Bloomberg skriver, at globale investorer roterer ind i finansaktierne.

Denne rotering vurderes at kunne fortsætte ind i tredje kvartal, da Bank of Japan rykker tættere på endnu en pengepolitisk stramning.

- Selv hvis Bank of Japan ikke vil være i stand til at danne konsensus for endnu en renteforhøjelse på mødet i juli er det sandsynligt, at den vil annoncere yderligere reduktion i bankens obligationsopkøb, hvilket vil holde renterne på et eleveret niveau.

- Dette vil atter tilskynde investorer til at gå efter bankaktier som en af de sektorer, der gennem højere rentemarginaler nyder bedst af det, skriver Bloomberg på sin "Markets Live Blog".

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Japan❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank