Banker og grådige kapitalfonde har smadret dansk IPO-marked

Udgivet den 14-01-2013  |  kl. 07:18  |  

Meget tyder på, at banker, corporate finansrådgivere og grådige kapitalfonde har smadret det danske IPO-marked for nynoteringer mange år frem. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

- Selvom IPO-markedet også i andre vestlige lande har været underdrejet det seneste halve år, har det danske IPO-marked i særklasse været dødt i flere år, skriver ugebrevet, der har talt med en række brancheaktører.

De påpeger, at de seneste års danske IPO-sager fortsat skræmmer både professionelle og private investorer.

- Eksemplerne er velkendte: Pandora og Zealand Pharma, som begge var udsat for voldsomme kursfald kort tid efter noteringerne på det danske aktiemarked. Pandora blev noteret til kurs 210 mod den aktuelle børskurs på 136, efter en tur nede omkring kurs 35. Zealand blev noteret til kurs 83, og efter en tur i kurs 45, har aktien nu indhentet tabet, skriver ugebrevet.

Det hele kan toppes med to gange store aktiesalg i TDC’s fulde tilbagekomst til aktiemarkedet, "hvor de bagvedliggende kapitalfonde og rådgivere begge gange tog investorerne med bukserne nede i noget, der lignede særdeles tvivlsomme og uetiske manøvre".

Ugebrevet mener, at eksemplerne uden tvivl har skræmt investorerne, og i endnu højere grad ses investorerne at have mistet tilliden til de corporate finance rådgivere, som ellers betragtes som landets dygtigste og mest professionelle.

Konsekvensen af den kortsigtede profitmaksimering på investorernes bekostning har været uhyggelig klar og ødelæggende.

- Danske IPO’er har stort set været ikke eksisterende de seneste to år, til stor skade for dansk erhvervsliv, ikke mindst de SMVer, som skriger på risikovillig kapital. Men også for de kapitalfonde, som stadig har fyldt op på alle hylder med porteføljeselskaber, der er klar til en exit og som er ved at være overmodne, skriver ugebrevet og oplyser:

- 14 nye selskaber blev noteret på OMX nordiske hovedmarkeder sidste år. Heraf var der kun et enkelt nyt selskab på det danske hovedmarked, nemlig Smartguy, som dog ikke hentede nye penge.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær