Bavarian får amerikansk ordre på koppevaccine for over 422 mio. kr.

Udgivet den 24-09-2024  |  kl. 17:43  |  
Arkiv: Foto

Udbrud med mpox har gjort indhug i det amerikanske vaccinelager, og derfor har den amerikanske regering lagt en ny bestilling hos Bavarian Nordic.

Ordren lyder på vacciner for 63 mio. dollar, hvilket svarer til lige over 422 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse tirsdag eftermiddag.

Vaccinerne vil både være råvaccine og en frysetørret udgave af den eftertragtede koppe- og mpoxvaccine.

- Råvaccinen, der udgør størstedelen af kontrakten, vil bidrage til at genopfylde lageret, der blev anvendt til produktionen af vacciner i forbindelse med mpox-udbruddet i 2022. Genopfyldning af lageret af råvaccine er nødvendig for at kunne opfylde selskabets eksisterende kontrakt på levering af en næste-generation frysetørret udgave af vaccinen til USA's koppevaccineberedskab, skriver Bavarian Nordic i meddelelsen.

- Desuden omfatter den nye kontrakt produktion af 1 mio. doser frysetørret vaccine, som vil trække på lageret af råvaccine, lyder det videre.

Leverancer ventes at ske i løbet af 2025 og 2026.

- Mens råvaccinen forventes produceret næste år, med forbehold for internationale ordrer, der er nødvendige for at imødekomme det igangværende mpox-udbrud, vil leverancerne af de frysetørrede vacciner ske i 2026, lyder det fra selskabet.

Bavarian Nordic har samarbejdet med den amerikanske regering siden 2003 om udvikling, produktion og levering af koppevacciner.

- Denne kontrakt vil bidrage yderligere til indgåede ordrer inden for vores forretningsområde for beredskabsvacciner i 2025 og frem, og bekræfter nok engang MVA-BN som den ledende koppe-/mpoxvaccine. Det igangværende mpox-udbrud er en påmindelse om, hvor sårbart det internationale samfund er over for infektionssygdomme, siger Paul Chaplin, der er topchef i Bavarian Nordic, i meddelelsne.

Aktien faldt tirsdag 2,9 pct. til 232,50 kr., mens nyheden dog først blev meldt ud efter lukningen af markedet.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Luksusaktier førte an i fremgang efter kinesisk stimuli
17:50 Bernie Sanders til Novos Fruergaard: Du svarer ikke på spørgsmålet
17:43 Bavarian får amerikansk ordre på koppevaccine for over 422 mio. kr.
17:31 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
17:30 Bernie Sanders til Novos Fruergaard: Du svarer ikke på spørgsmålet
17:11 Novo-topchef: Det er ikke vores intention at nogen skal betale listepris
17:09 Tirsdagens aktier: Tredje fald i træk trods kinesisk stimuli og optur for Mærsk
17:02 Tirsdagens obligationer: Uventet dyk i forbrugertilliden i USA gjorde udfaldet
16:41 Novo angribes af Sanders: De spørgsmål vi drøfter i dag er ikke komplicerede
16:29 Novo-aktie er kun marginalt påvirket under høring af topchef i USA
16:03 Forbrugertilliden i USA falder uventet meget
15:44 USA/åbning: Behersket optimisme med kinesiske selskaber i front
14:56 USA/tendens: Behersket fremgang i vente efter kinesiske lempelser
14:06 Sanofi rykker tættere på at udskille forbrugerdivision: Banker er klar med milliarder
13:33 Novos topchef i kommentar til senatsudvalg: Vi investerer stort i udvikling og produktion
13:28 Gabriels formand vil ikke genopstille på næste generalforsamling
13:14 Europa/aktier: Kina-eksponerede aktier fører an i fremgang
12:43 Estisk centralbankchef: Der kan komme en rentesænkning i oktober
12:39 Obligationer/middag: Rentefald er gået i sig selv igen før amerikanske nøgletal
12:02 Der er lang vej for spareplan i kaffekæden Starbucks mener analytiker