Bavarian får løftet kursmålet 20 pct. hos amerikansk finanshus

Udgivet den 30-11-2023  |  kl. 06:54  |  
Arkiv: Foto

Primært drevet af en øget værdisætning af koppevacciner løfter finanshuset Jefferies kursmålet for aktien i Bavarian Nordic med 20 pct.

Det nye kursmål lyder på 295 kr. og anbefalingen "køb" bliver gentaget, fremgår det af en analysenotat fra det amerikanske finanshus torsdag.

- Vi følger op på de seneste kvartalsregnskaber og øger kursmålet, hovedsageligt på grund af en højere vurderet nutidsværdi for koppe/mpox-vaccinen Jynneos/Imvamune, skriver Jefferies.

Finanshuset begrunder det med flere forhold, herunder at det amerikanske center for forebyggelse og folkesundhed, Centers for Disease Control and Prevention, CDC, i slutningen af oktober anbefalede rutinemæssig brug af Bavarian Nordics Jynneos-vaccine mod mpox til voksne i risikogruppen.

Anbefalingen vil, såfremt den endeligt godkendes af CDC og det amerikanske sundhedsministerium, omfatte op mod 2 mio. amerikanere.

- Lignende retningslinjer kan potentielt vedtages af andre lande i fremtiden, hvorfor vi inkluderer en privat salgsmulighed på 120 mio. dollar, skriver Jefferies.

Derudover henviser finanshuset til nylige betydelige kontrakttildelinger fra den amerikanske regering, og beskedne ordrer uden for USA.

Jeffereis' nutidsværdisætning (NPV) af Jynneos/Imvamune er løftet med 40 kr. til nu ca. 110 kr. per aktie, hvilket svarer til 38 pct. af det samlede kursmål på 295 kr.

Bavarian-aktien steg onsdag 2,6 pct. til 166,35 kr., og kursmålet hos Jefferies indikerer dermed et potentiale på 77 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag