Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram til afdækning af incitamentsprogram

Udgivet den 26-08-2020  |  kl. 06:00  |  

KØBENHAVN, Danmark, 26. august 2020 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet iværksætter et aktietilbagekøbsprogram, hvorunder selskabet vil tilbagekøbe op til 52.397 stk. egne aktier. Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at opfylde selskabets forpligtelser i henhold til det aktiebaserede incitamentsprogram for bestyrelse og direktion i henhold til selskabets vederlagspolitik.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse af 12. juni 2020, under hvilken selskabet kan erhverve egne aktier for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Bavarian Nordic A/S' til enhver tid værende aktiekapital.

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug og supplerende forordning (EU) nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der samlet udgør Safe Harbour-lovgivningen.

Bavarian Nordic A/S har udpeget Danske Bank A/S som Lead Manager for programmet. Danske Bank A/S vil tilbagekøbe aktier på vegne af Bavarian Nordic A/S og træffe beslutninger om handel med Bavarian Nordic A/S' aktier uafhængigt af og uden indflydelse fra Bavarian Nordic A/S.

Programmet vil blive implementeret i henhold til bemyndigelsen inden for følgende rammer:

Det maksimale antal aktier, der kan købes i programmets løbetid er 52.397.Den maksimale købesum for tilbagekøbte Bavarian Nordic A/S-aktier i programmets løbetid er DKK 16 mio. Baseret på gårsdagens lukkekurs for Bavarian Nordics aktie på Nasdaq Copenhagen A/S, forventes den samlede købesum dog at andrage i omegnen af DKK 10 mio.Programmet ophører senest den 3. september 2020.Det maksimale antal aktier, der kan købes pr. handelsdag i markedet, må ikke overstige 25% af den gennemsnitlige daglige omsætning af aktier i selskabet, der er handlet på Nasdaq Copenhagen A/S i de foregående 20 handelsdage.Aktierne må ikke købes til kurser, der er højere end den højeste af følgende to kurser: Kursen på den seneste uafhængige handelKursen på det seneste, højeste uafhængige købsbud på Nasdaq Copenhagen A/S

Bavarian Nordic A/S kan til enhver tid afslutte programmet. Hvis selskabet træffer beslutning om at afslutte programmet, vil selskabet give meddelelse herom.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 44 / 2020

Vedhæftet fil

2020-44-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Danske og britiske selskaber i fokus på rød dag - Demant i bund
17:04 Onsdagens aktier: Bankerne og Pandora klarede frisag på dag inden regnskabsstorm
17:00 Onsdagens obligationer: Handlerne vågner op til melding fra Federal Reserve
16:39 Amerikanske råolielagre steg overraskende i sidste uge
16:03 Færre ledige stilliger på det amerikanske jobmarked i marts
15:47 Svitzer-topledelse køber aktier for samlet 2,9 mio. kr.
15:39 USA/åbning: Pfizer i optur på opjustering i blandet start på rentemødedag
15:36 Amerikansk apotekerkæde banker ned med 19 pct. efter nedjustering
15:06 Estee Lauder står til dyk efter forventning om lavere salg
14:34 Stærk amerikansk beskæftigelsesrapport i april - byggesten til fastholdt rente
13:45 Valuta: Dollar i stærkeste niveau siden november forud for rentemelding
13:28 USA/tendens: Pfizer i fokus efter opjustering på ellers afventende dag
13:04 Novos Ozempic og Rybelsus bliver mindre tilgængeligt i Danmark
12:58 Pfizer opjusterer indtjeningsforventningerne efter stærkt første kvartal
12:28 Spansk storbank klar med bud på rival - tilbyder præmie på 30 pct.
12:08 Europa/aktier: Sydbank i toppen af ferietynd handel - Novo synker mod bunden
11:47 Aktier/middag: Banker trækker op på stille og sur dag
11:41 Sydbank-topchef om Coop Bank: "Vi kigger på alt hvad der er på markedet"
11:23 Sydbank/CEO: Øvrige basisindtægter på øget udlån kompenserer for rentepres
10:10 Bitcoin rammer laveste niveau i to måneder