Bavarian Nordic lancerer aktietilbagekøbsprogram til afdækning af incitamentsprogrammer

Udgivet den 08-05-2024  |  kl. 05:48  |  

KØBENHAVN, Danmark, 8. maj 2024 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet iværksætter et aktietilbagekøbsprogram, hvorunder selskabet vil tilbagekøbe op til 162.288 stk. egne aktier. Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at opfylde selskabets forpligtelser under de aktiebaserede incitamentsprogrammer for bestyrelse og direktion, der er tildelt i henhold til selskabets vederlagspolitik.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse af 16. april 2024, under hvilken selskabet kan erhverve egne aktier for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Bavarian Nordic A/S' til enhver tid værende aktiekapital.

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug og supplerende forordning (EU) nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der samlet udgør Safe Harbour-lovgivningen.

Bavarian Nordic A/S har udpeget Danske Bank A/S som Lead Manager for programmet. Danske Bank A/S vil tilbagekøbe aktier på vegne af Bavarian Nordic A/S og træffe beslutninger om handel med Bavarian Nordic A/S' aktier uafhængigt af og uden indflydelse fra Bavarian Nordic A/S.

Programmet vil blive implementeret i henhold til bemyndigelsen inden for følgende rammer:

Det maksimale antal aktier, der kan købes i programmets løbetid er 162.288.Den maksimale købesum for tilbagekøbte Bavarian Nordic A/S-aktier i programmets løbetid er DKK 40 mio. Baseret på lukkekursen for Bavarian Nordics aktie på Nasdaq Copenhagen A/S den 7. maj 2024, forventes den samlede købesum dog at andrage i omegnen af DKK 26 mio.Programmet ophører senest den 21. maj 2024.Det maksimale antal aktier, der kan købes pr. handelsdag i markedet, må ikke overstige 25% af den gennemsnitlige daglige omsætning af aktier i selskabet, der er handlet på Nasdaq Copenhagen A/S i de foregående 20 handelsdage.Aktierne må ikke købes til kurser, der er højere end den højeste af følgende to kurser: Kursen på den seneste uafhængige handelKursen på det seneste, højeste uafhængige købsbud på Nasdaq Copenhagen A/S

Bavarian Nordic A/S kan til enhver tid afslutte programmet. Hvis selskabet træffer beslutning om at afslutte programmet, vil selskabet give meddelelse herom.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppe- og mpox-vacciner, som er blevet udviklet gennem vores mangeårige partnerskab med den amerikanske regering, og har en stærk produktportefølje af rejsevacciner samt vacciner mod endemiske sygdomme. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, rss@bavarian-nordic.com, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 13 / 2024

Vedhæftet fil

2024-13-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank