Bavarian Nordic tager til genmæle over for pressespekulation

Udgivet den 17-12-2001  |  kl. 09:16  |  

Biotekselskabet Bavarian Nordic har til morgen via Fondsbørsen taget til genmæle over for den seneste tids presseomtale, dels omkring den finansielle situation i selskabet, dels omkring forestående ordrer på selskabets koppevaccine.

Den udviklingsmæssige status af de to koppevaccineprodukter er, at begge vacciner er i fremskreden præklinisk og klinisk udvikling, samt at Bavarian Nordic har udviklet produktionsprocesser, der kan producere omkring 250 millioner vaccine doser om året.

Bavarian Nordic forventer således i løbet af relativt kort tid at kunne tilbyde godkendte vacciner til 3 forskellige koppevaccinations alternativer: MVA-BN som en sikker "stand -alone" vaccine, MVA-BN som præ-vaccine til Bavarian Nordic's Elstree-BN produceret ved moderne kontrollerede produktionsmetoder, og Elstree-BN som en stand-alone vaccine produceret ved moderne kontrollerede produktionsmetoder.

Gennem de sidste fem år har der i flere lande været en stadig stigende frygt for anvendelse af koppevirus som biologisk våben og parallelt hermed har der været en stadig stigende interesse for udvikling af en ny koppevaccine samt etablering af større eller mindre vaccine beredskabslagre. Bavarian Nordic har i den forbindelse været i kontakt med en række vestlige lande gennem de seneste tre år.

Der eksisterer i dag ifølge offentligt tilgængelige data omkring 90 millioner vaccine doser på verdensplan. Bavarian Nordic vurderer, at lagrene er noget større, men ikke nær tilstrækkelige til at dække behovet, hvis koppevirus blev anvendt som biologisk våben. Al eksisterende vaccine er produceret ved de klassiske metoder fra infektioner på kalve- og fåremaver. Det er Bavarian Nordic's vurdering, at der er væsentlig bekymring ved at bruge denne vaccine
medmindre der er tvingende årsager til det. Derfor vurderer Bavarian Nordic, at mange lande overvejer at etablere større lagre af den gamle type koppevaccine, men produceret efter moderne metoder og standarder. Det er da heller ikke Bavarian Nordic's indtryk, at en række landes opkøb af eksisterende lagre af den gamle kalve- og fåremave baserede vaccine har betydet svækket interesse i de samme lande for en ny cellekultur baseret vaccine.

En anden bekymring er sikkerhedsaspekterne ved anvendelse af den gamle vaccine. Den gamle vaccine var særdeles effektiv, men den var også forbundet med alvorlige bivirkninger, specielt i personer med hudsygdomme, gravide samt babyer. I vore dage må HIV-smittede anses som en yderligere overordentlig udsat gruppe. Således har både WHO og American Medical Association taget afstand fra at bruge denne vaccine til generel vaccination af befolkningen medmindre der er tvingende årsager til dette.

Bavarian Nordic's udvikling af MVA-BN som dels en ny sikker "stand-alone" vaccine og dels som en moderne præ-vaccine til den gamle vaccine skal ses på denne baggrund, og MVA-BN har da også skabt stor interesse i en lang række lande.

Ud over de lande som Bavarian Nordic har været i kontakt med i flere år, har Bavarian Nordic siden 11 september diskuteret koppevacciner med en lang række lande over hele verden. Da der kun er meget få selskaber i verden, der på nuværende tidspunkt har etableret moderne produktionsmetoder til produktion af koppevacciner, samt i løbet af kort tid kan gøre det parallelt med at klinisk dokumentation udvikles, vurderer Bavarian Nordic at stå konkurrencemæssigt yderst fordelagtigt.

Det har i den danske dagspresse flere gange været nævnt at Bavarian Nordic tabte en stor amerikansk ordre til amerikansk/engelske Baxter/Acambis. Men det er en komplet misforståelse. Bavarian Nordic var aldrig inde i billedet til denne ordre. Amerikanerne ønskede narturligt at købe den gamle amerikanske Dryvax vaccine, og det var ikke den vaccine Bavarian Nordic ønskede at tilbyde. Bavarian Nordic lagde ikke skjul på, at vi ønskede at levere den sikre koppevaccine, MVA-BN, som en sikker fremtidsvaccine. Derudover tilbød Bavarian Nordic at producere den gamle europæiske vaccine såfremt dette skulle være af interesse. Der er ikke noget, der tyder på at amerikansk interesse for MVA-BN er formindsket efter beslutningen om at lade Baxter/Acambis produce den gamle amerikanske vaccine. Tværtimod planlægger Bavarian Nordic sammmen med det amerikanske National Institute of Health klinisk afprøvning af MVA-BN også i USA.

For nylig indgik Bavarian Nordic en aftale med Grækenland om levering af den sikre vaccine, MVA-BN. Der har været mange spekulationer om detaljer om ordren, men Bavarian Nordic kan ikke give sådanne oplysninger.

Der har ligeledes i dansk dagspresse været mange postulater om, at Bavarian Nordic forsøger at markedsføre ikke godkendte vacciner. Problemet er, at der idag ikke eksisterer godkendte vacciner produceret efter moderne metoder. Derudover diskuterer Bavarian Nordic kun leverancer af koppevacciner med netop de myndigheder i de enkelte lande, der selv skal tage stilling til om vaccinen kan anvendes til mennesker. Bavarian Nordic markedsfører derfor IKKE ikke-godkendte vacciner. Derimod samarbejder Bavarian Nordic med myndighederne i flere lande om godkendelse af moderne koppevacciner.

Dagspressen i Danmark har ligeledes fremkommet med spekulationer vedrørende sammenhængen mellem fremtidige koppevaccine ordrer og selskabets finansielle situation.

Bavarian Nordic's administrerende direktør, Peter Wulff, er i dagspressen citeret for at ordrer på mere end 100 millioner doser er nødvendige for at selskabet ikke skal rejse ny aktiekapital i 2002. Dette er ikke rigtigt. Bavarian Nordic ønsker ikke at kommentere dette yderligere, men henviser til offentligt tilgængelige data vedrørende produktionspriser på koppevacciner samt markedsværdien på en koppevaccinedose.

Bavarian Nordic kan naturligvis ikke udtale sig om fremtidige ordrer. Der er i dagspressen mange spekulationer herom. Senest i Berlingske Tidende 16. december hvor Bavarian Nordic's administrerende direktør er citeret for at sige, "Selv om tingene tager lang tid, er der meget stor sandsynlighed for, at vi inden for to til tre uger kan vise en ny ordre frem". Sandheden er, at Bavarian Nordic vurderer, at ordrer kan komme imorgen, om en uge, en måned, et halvt år eller slet ikke. Bavarian Nordic vurderer yderligere på baggrund af konkurrence situationen, at det er sandsynligt der kommer ordrer, men kan naturligvis ikke kvalificere dette nærmere.

Berlingske Tidende artiklen omtaler derudover blandt andet, at Bavarian Nordic den 20. november havde et såkaldt "final meeting" med de tyske myndigheder. Bavarian Nordic kender ikke noget til at skulle have deltaget i et såkaldt "final meeting" 20. november. Bavarian Nordic beklager den megen sensationsprægede omtale af selskabets koppevaccine aktiviteter har fået i dagspressen på det seneste. Det er endnu mere beklageligt at dette sker på baggrund af den dybt ulykkelige begivenhed 11. september. Sandheden er, at Bavarian Nordic blot responderer på efterspørgsel efter produkter, der udvikles af selskabet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:30 Kalender med link - torsdag den 6. februar
17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer